Høj cigarføring i Se og Hør-sagen

Noget af det måske allermest påfaldende ved den igangværende retssag om Se og Hør-sagen er, at flere af de tiltalte selv er særdeles aktive i medierne, skriver Kurt Strand

Mest iøjnefaldende er tidligere chefredaktør Henrik Qvortrups hyppige optræden. Han symboliserer på mange måder sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.
Mest iøjnefaldende er tidligere chefredaktør Henrik Qvortrups hyppige optræden. Han symboliserer på mange måder sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale. . Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

”Tys-tys-kilden var på mange måder en kilde ligesom alle mulige andre – en person, som havde sin viden fra sin arbejdsplads, som vedkommende besluttede at dele med bladet.”

Ordene er fra en blog med den sigende titel ”Koppings Kaos”, hvor tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping skriver og kommenterer fra den igangværende sag ved Retten i Glostrup. De første to ugers retsmøder er overstået; tidligere redaktører og journalister er blevet afhørt, og noget af det måske allermest påfaldende er, at flere af de tiltalte selv er særdeles aktive i medierne.

Mest iøjnefaldende er tidligere chefredaktør Henrik Qvortrups hyppige optræden. Han symboliserer på mange måder sagen, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale. Og da han i begyndelsen af denne uge mødte op i den røde retsbygning et stenkast fra S-togstationen i den københavnske forstad, var det med et bredt smil og ”glæde” over endelig at få lejlighed til at forklare sig.

Meldingen blev flittigt gengivet, selvom der egentlig ikke var noget nyt i den. For Qvortrup sagde ikke andet, end hvad han har sagt, lige siden der blev rejst sigtelse mod ham for snart to et halvt år siden. At det er relevant at dække sagen, er uomtvisteligt for de fleste medier. Men uundgåeligt bliver de fanget i at være budbringere for flere af de tiltalte, som parallelt med sagens fremdrift i retssalen bruger medierne til at gentage og understrege uskyld, svigtende hukommelse eller bagatelliseringer.

Især forsøgene på at bagatellisere sagens alvor er et gennemgående træk. For selvom den såkaldte tys-tys-kilde hos netop børsnoterede Nets naturligvis forbrød sig mod interne regler ved at videregive oplysninger om kendtes færden – afsløret af deres kreditkortbrug i lufthavne, på caféer eller sygehuse – var det vel ikke værre, end når journalister får fat i interne dokumenter fra embedsmænd i eksempelvis ministerier?

Jo, det var værre. Og Se og Hør-sagens kerne er, om brugen af tys-tys-kildens oplysninger havde så meget samfundsmæssig relevans og interesse, at det var i orden at bryde ikke bare reglerne hos Nets, men også forbryde sig mod almindelig anstændighed.

Enhver tvivl om svaret kan sandsynligvis viskes bort ved at sammenligne med andre kilders brud på interne regler. Som for eksempel whistleblower Edward Snowden, som gennem en lovende karriere i de amerikanske efterretningstjenester fik kendskab til intens overvågning af ikke bare USA’s fjender, men også supermagtens venner og allierede. Den viden valgte han at dele med britiske The Guardian, som i samarbejde med andre medier i 2013 breakede en af nyere tids største historier.

Den samfundsmæssige relevans og interesse var der ingen tvivl om. Og fra torsdag i den kommende uge kan de tiltalte i Se og Hør-sagen gøre sig selv en tjeneste ved at spejle deres egne handlinger, når 54 biografer rundtom i landet har premiere på Oliver Stones nye film ”Snowden”. Og måske samtidig skrue lidt ned for en ofte høj cigarføring.

Kurt Strand er journalist, vært og producent på P1’s ”Mennesker og medier”.