pressen har så travlt med at fortælle, at betalingsringen om København er dømt endeligt ude, og at det er en fiasko, at regeringen ikke fik den gennemført øjeblikkeligt. Hvad er der nu i vejen med, at man tænker sig om og undersøger en sag grundigt, før man gennemfører den?
LÆS OGSÅ: Regering giver milliard til kollektiv trafik
Hvis nogen tror, at pressen, herunder public service-tv-kanaler, forsøger at tænke samfundsmæssigt, så må de tro om. De fleste aviser og tv-stationer tænker på oplags- og seertal og er fuldstændig ligeglade med, hvordan samfundet udvikler sig. Her må det i parentes bemærkes, at jeg i den henseende hverken medregner Information eller Kristeligt Dagblad, hvis seriøsitet jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved.
Men det må da erkendes, at der er trængselsproblemer i København. Jeg vil og kan ikke gøre mig klog på, hvad løsningen på problemet er, men ser frem til, at kommis-sionsarbejdet kommer med løsningen.
Når vi med jævne mellemrum kommer til København, oplever vi uendelige problemer med at komme frem og med at parkere. Når vi ser på ophobningen af biler i ellers pæne gader i de gamle bydele, græmmes vi, samtidig med at vi må lægge næse og lunger til al den dunst, de udstøder.
For det første er der behov for mindre synlige parkeringsmuligheder, og for det andet er der behov for at nedsætte antallet af biler i byen af hensyn til miljø såvel som trafiksikkerhed.
Kører man om morgenen ud af byen ad de brede motorveje, kan man se en strøm af biler med én person i hver på vej mod arbejdspladserne i hovedstaden.
Alle problemerne er i bund og grund resultatet af årtiers manglende planlægning, efter at man nedlagde sporvejene. Enhver skulle i stedet for at køre med det offentlige have sin egen bil. Og al administration og masser af store virksomheder skulle placeres, således at en stor del af trafikken måtte gennem et København, der i forvejen led under de mange biler.
Der blev revet huse ned for at give plads til biler og trafik og etableret nye boligkvarterer uden at tænke på, hvor bilerne skulle være. Selv på Amager har man etableret nybyggerier uden at sikre sig tilstrækkeligt mange p-pladser, blandt andet med det resultat, at gamle kvarterer i for eksempel Ørestaden er overfyldt med biler, der tilhører de nye beboere.
Der er i disse år en øget tendens til, at alt, hvad der har betydning for vores samfund, skal foregå i de store byer, og det har en selvforstærkende virkning. Når det offentlige etablerer en ny institution, skal den naturligvis placeres i København, og massevis af virksomheder kunne ikke tænke sig at ligge andre steder end i København eller i hovedstadens nærmeste omegn.
LÆS OGSÅ: Trafikforsker: Lavere takster virker ikke
Derfor føler omegnsborgmestre sig kaldet til på deres bilende vælgeres vegne at vende sig imod fornuftige løsninger på Københavns trængselsproblemer. Borgmestre, der hellere burde tænke på helhedsløsninger for hovedstadsområdet.
Tendensen til at overbefolke landets hovedstadsområde med mennesker, biler og arbejdspladser trænger alvorligt til at blive stoppet af hensyn til dem, der bor her.
Det vil indebære den sidegevinst, at flere finder ud i landet, hvor der også bor danskere, som har brug for liv og arbejdspladser.
Det kræver ny tankegang på regeringskontorer, i folketingssalen, i kommunerne og i de store virksomheder og måske også i den sensationshungrende del af pressen, der med deres bombastiske overskrifter påvirker stemningen urimeligt.