FOR 50 ÅR SIDEN, i efterårsferien 1965, blev en af Danmarks mest folkelige græsrodsbevægelser født.
To internationalt prominente figurer var afgørende for, at Abbé Pierres Klunsere opstod. Den ene var Mother Teresa, der dedikerede sit liv til Calcuttas millioner af fattige. Den anden var Abbé Pierre, som efter Anden Verdenskrig engagerede sig i at forbedre forholdene for fattige, hjemløse og flygtninge i Paris.
I 1949 grundlagde han Emmaus-bevægelsen, som indsamlede midler gennem klunserlejre (indsamling og salg af kasserede ting).
For Abbé Pierre var det naturligt at udvide arbejdet til at omfatte fattige i udviklingslande. Som han sagde: ”Vi ved, at der ikke kan skabes fred hverken i det enkelte land eller på internationalt plan, hvis ikke den lov, som vi kalder livets lov, først at hjælpe den svageste, er grundlaget for al politik.”
Han opfordrede især til at sende mælkepulver til Mother Teresas arbejde i Indien.
I Danmark blev Grete Lauritzen grebet af Abbé Pierres arbejde, og da de første internationale klunserlejre i 1960'erne blev afholdt i Frankrig, organiserede hun, at 65 unge fra Danmark deltog. De samme unge danskere organiserede i efterårsferien 1965 en større klunseraktion på Østerbro i København for at skaffe penge til mælkepulver, og dermed var Abbé Pierres Klunsere født.
I 1969 blev de internationale klunserlejre afholdt i Danmark i et halvt hundrede byer med flere tusinde deltagere fra 28 lande. Statsminister Hilmar Baunsgaard (R) var præsident for lejrene, og Abbé Pierre kom på besøg og blev modtaget på Københavns Rådhus.
Fra 1968 blev klunseraktionerne suppleret af, at mere end 1000 danske skoler engagerede eleverne i indsamlinger. Mother Teresa var særligt glad for idéen om, at børn fra rige lande hjalp børn fra fattige lande, og i 1974 besøgte hun personligt Danmark for at takke børnene.
Samme år bredte engagementet sig blandt Danmarks ældre borgere. En gruppe ældre i Sæby strikkede 70 firkanter som sangskjulere til en 70-årsfødselsdag. Firkanterne blev syet sammen til et tæppe, som skulle sendes til Mother Teresa. I de følgende årtier strikkede titusindvis af frivillige landet over en halv million tæpper og en halv million stykker børnetøj, som blev sendt til Indien.
I 1986 bestemte Abbé Pierre, at kun hans egne klunsersamfund måtte bruge hans navn, og organisationens navn ændredes til Aktion Børnehjælp, Mother Teresas Medarbejdere. I 1995 meddelte Mother Teresa så, at ingen måtte bruge hendes navn til indsamling af penge. Derfor blev navnet forkortet til Aktion Børnehjælp.
Det er stadig navnet i dag, hvor der fortsat samarbejdes med 10 indiske græsrodsorganisationer. Behovet er fortsat enormt. Knap halvdelen af alle indiske børn er eksempelvis så underernærede, at de ikke opnår fuld kropsvækst, ligesom halvdelen i løbet af deres skolegang ikke opnår basale evner inden for læsning, skrivning og matematik.
Hvad kan vi lære af historien om Abbé Pierres Klunsere og Aktion Børnehjælp? Vi kan blandt andet lære, at debatten om verdens nødlidende mennesker ikke behøver at splitte den danske befolkning i to lejre. Tværtimod.
Historien om Abbé Pierres Klunsere minder os om, at netop verdens nødlidende igennem et halvt århundrede har formået at forene hundredtusindvis af danskere på tværs af geografi og politiske skel - lige fra små skolebørn til pensionerede strikkere.
Igennem alle 50 år har arbejdet været uafhængigt af religiøse interesser. Den grundlæggende inspiration fra Mother Teresa og Abbé Pierre handler således ikke om en bestemt religion, men om viljen til at give afkald på noget for at hjælpe andre.
Mother Teresa takkede således de danske skolebørn for deres ”offervilje”. Det budskab er der stadig brug for her i 2015. For vi behøver ikke ofre meget her i Danmark, før det gør en enorm forskel ude i verden.
Rune-Christoffer Dragsdahl er formand for Aktion Børnehjælp