Christmas Møller var et lys i samarbejdspolitikkens mørke

Det Konservative Folkepartis daværende leder John Christmas Møllers holdning og indsats fik stor betydning under Besættelsen, og må ikke blive glemt, skriver debattør

Ifølge Arne Sloth Kristoffersen var John Christmas Møller med til at give danskerne håb i en mørk tid.
Ifølge Arne Sloth Kristoffersen var John Christmas Møller med til at give danskerne håb i en mørk tid. .

I forbindelse med 75-året for den tyske besættelse af Danmark den 9. april er der al mulig grund til at mindes Det Konservative Folkepartis daværende leder, John Christmas Møller, og hans indsats for sit parti og for Danmark.

For den politiske venstrefløj har det været almindeligt at portrættere Konservativ Ungdom særdeles negativt som uniformerede fascister, eksempelvis som det blev gjort i serien ”Matador”. Konservativ Ungdom, der i mellemkrigstiden havde op mod 30.000 medlemmer, var ganske rigtigt uniformeret i begyndelsen af 1930'erne, men det var kommunisternes og socialdemokraternes ungdom også. Det var en bevæget tid med gadekampe mellem de tre grupper, indtil regeringen i 1933 forbød politisk uniformering. Men det er altid Konservativ Ungdom, som bliver trukket frem og skoset.

Man glemmer imidlertid at fortælle, at John Christmas Møller, i 1936 fik ændret holdningen i Konservativ Ungdom markant. Foreningen fik en ny ledelse, og alle totalitære tendenser blev fjernet, og nazismen og kommunismen blev hovedfjenderne. Det hører også med til billedet, at folkene i Konservativ Ungdom under den tyske besættelse blev nogle af de mest aktive inden for den danske modstandsbevægelse.

John Christmas Møller var en stærk modstander af nazismen, som han advarede imod i 1930'erne. Det var i en tid, hvor Stauning-Munch-regeringen førte en udpræget nedrustnings- og neutralitetspolitik, der var stærkt præget af Det Radikale Venstre med Eric Scavenius og P. Munch i spidsen. Man ville holde sig gode venner med det nazistiske styre i Tyskland, som man i 1939 indgik en ikke-angrebspagt med.

Den danske politik i 1930'erne førte da også helt naturligt til, at Danmark ved det tyske angreb den 9. april 1940 overgav sig stort set uden kamp og derefter indledte samarbejdspolitikken med tyskerne.

John Christmas Møller var også en stærk modstander af samarbejdspolitikken, så tyskerne tvang ham til at træde ud af den samlingsregering, der var blevet dannet lige efter Besættelsen, og efterfølgende måtte han også forlade Folketinget.

Han ville ikke nøjes med at kritisere samarbejdspolitikken. Han ville gøre en indsats mod tyskerne. Derfor ville han til England. I 1942 lykkedes det ham i al hemmelighed at komme til Aggersund. Der havde man i galeasen ”Argo”, der sejlede kalk til Sverige, lavet et lille skur under kalken, hvor Christmas Møller, hans hustru, Gertrud, og deres eneste søn, ”Lille John”, blev gemt. Det lykkedes ham derved at komme til Sverige og videre til England.

Resten af krigen talte Christmas Møller til den danske befolkning gennem BBC. Hans stemme blev et lyspunkt under resten af krigen, og han blev uhyre populær. Christmas Møller var i høj grad medvirkende til, at modstandsbevægelsen i Danmark kom i gang.

1942 var det samme år, hvor den socialdemokratiske statsminister, Vilhelm Buhl, advarede befolkningen mod at lave sabotage og opfordrede til, at man angav sabotører! Det må være højdepunktet eller rettere lavpunktet for samarbejdspolitikken, der blandt andet medførte, at den danske regering opfordrede danskerne til at melde sig til Frikorps Danmark, der som en enhed under SS skulle kæmpe på Østfronten sammen med tyskerne. 12.000 søgte om optagelse, og cirka 6000 blev optaget.

Men den forsmædelige 9. april og samarbejdspolitikken ligger fortsat som en mørk skygge over os, for det gav Danmark et dårligt ry i hele den frie verden. Danmark var Hitlers ”kanariefugl”. Den tyske værnemagt slappede af sammen med danskerne, tyske soldater blev sendt på rekreation i Danmark, 20 procent af Tysklands fødevarer kom fra Danmark, og 135.000 danskere arbejdede i Tyskland.

Der er ingen tvivl om, at de kulturradikale vil prise samarbejdspolitikken, når vi når til den 9. april. Det er derfor nødvendigt igen og igen at understrege, at vi kan takke modstandsbevægelsen og især de 6000 danske søfolk i allieret krigstjeneste for, at Danmark kom i det gode selskab efter Anden Verdenskrigs ophør. 1087 af disse søfolk mistede livet i allieret tjeneste.

Christmas Møllers holdning og indsats fik ligeledes stor betydning og må ikke blive glemt. Hans stemme i BBC fra London gav ikke blot danskerne et håb i den mørke tid, men viste også de allierede, at der var et andet Danmark end det, der samarbejdede med tyskerne.

På det personlige plan betalte John Christmas Møller også en høj pris. Hans søn, John Christmas Møller, meldte sig til den britiske hær og faldt som løjtnant den 9. april 1945 i Nordtyskland, 20 år gammel. Han er begravet på Sage War Cemetery nær Oldenburg.