Hvad blev der af den politiske troværdighed?

Hverken minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) eller uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at de varslede besparelser på undervisnings- og uddannelsesområdet vil gå ud over kvaliteten. Foto: Jacob Nielsen/Simon Skipper / Ritzau

Spørgsmålet er næppe, om der kommer forringelser, men snarere, hvor store disse forringelser bliver
Jacob Kjærsgaard

Hvor ville det være befriende, hvis politikere ville kalde en spade for en spade, skriver forstander på Hadsten Højskole. Men de implicerede ministre Ellen Trane Nørby (V) og Esben Lunde Larsen (V) nægter fortsat, at de varslede besparelser på uddannelsesområdet vil gå ud over kvaliteten

Der er varslet markante besparelser på statens område over de næste fire år. Det hele udspiller sig på baggrund af det famøse kasseeftersyn og med det som drivende argument i form af ”økonomisk nødvendighed”.

Et kasseeftersyn, der for øvrigt er sat spørgsmålstegn ved fra flere sider, men som ingen rigtigt har mulighed for at gå efter i sømmene.

Således er der nu store besparelser på vej på undervisnings- og uddannelsesområdet. Men hverken minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) eller uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at de varslede besparelser på undervisnings- og uddannelsesområdet vil gå ud over kvaliteten. For nylig erklærede Lunde Larsen, at han har tillid til, at uddannelsesinstitutionernes ledelser kan håndtere besparelserne, uden at det medfører forringelser på området.

Dette på trods af advarslerne fra de selvsamme ledelser. Det er vel egentlig udtryk for mistillid til disse ledelsers dømmekraft - eller? Spørgsmålet er næppe, om der kommer forringelser, men snarere, hvor store disse forringelser bliver.

Hvor ville det være befriende og troværdigt, hvis de implicerede ministre ville kalde en spade for en spade. Men det er tilsyneladende meget svært for dem at tage ansvar for de politiske prioriteringer, der foretages.

At Esben Lunde Larsen oven i købet har vist total mangel på forståelse for konsekvenserne med sin bemærkning om ”kornfede uddannelsesinstitutioner” og i næste omgang for sagens alvor med bemærkningen om, at det var ”sagt med et glimt i øjet”, gør bestemt ikke sagen bedre.

Men hvis nedskæringerne får de sandsynlige konsekvenser, kan de jo altid smøres af på de pågældende ledelser. Det mest forstemmende i alt dette er, at man fornemmer, at det politiske ansvar ikke er et reelt ansvar, men et postuleret ansvar.

Det er den samme tendens, der gør sig gældende på energiområdet. Således peger Dansk Energi og flere førende energiforskere på, at finanslovsforslaget kan få alvorlige konsekvenser for den danske energisektor. At Danmark ganske enkelt risikerer at sætte den førerposition, vi har oparbejdet igennem mange år på det grønne område, over styr.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, deler dog ikke den bekymring, men mener, at besparelserne kan gennemføres, uden at det vil få særlige konsekvenser. Vi må inderligt håbe, at han er klogere end den sektor og de forskere, der arbejder med området til daglig.

Jacob Jensens afgørende argument er, at ”vi er i en økonomisk situation, hvor det er nødvendigt”. Vi er altså tilbage ved det famøse kasseeftersyn og dermed ude over politik. Der er ganske enkelt ikke nogen alternativer.

Der kan man bare se - der var nok nogle, der gik og troede, at politik handler om alternativer, prioriteringer og valg. Men måske har Venstre og Jacob Jensen bare ikke lyst til at tale om de prioriteringer. Umiddelbart tror jeg, den danske befolkning gerne vil have klar besked og er ved at have fået nok af al den spin-snik-snak. Det er meget trist at tænke på, hvor stor en forskel de 9,1 milliarder kroner plus det løse, der er forsvundet i Skat, kunne have gjort i denne situation. Det er ligefrem foruroligende at tænke på, om de nys bebudede besparelser vil få tilnærmelsesvis lige så uheldige konsekvenser, som de voldsomme besparelser i Skat fik.

Dengang blev der for øvrigt også advaret om konsekvenserne. Nu har statsrevisorerne så netop rejst en skarp kritik af forholdene i Skat, hvor det blandt andet lyder: ”(...)Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for tilfredsstillende opgaveløsning i Skat (“) Skat har haft væsentlige problemer med at nå de fastsatte mål for kerneproduktionen (“)”. Man fristes til at spørge: Hvad blev der af det politiske ansvar?

Jacob Kjærsgaard er historiker og forstander på Hadsten Højskole