Hvad hvis katastrofen ramte Danmark?

En kristen organisation vil sætte fokus på global kvindehandel

Hvad gør vi den dag, hvor følgerne af klimaforandringerne ikke bare en småskader, man kan betale sig fra, men bliver mere permanente, spørger klimapolitisk medarbejder ved Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Væltet træ efter stormen på Vesterbro i København Foto: Mads Nissen Denmark / Scanpix

Men hvad sker der den dag, hvor skader som følge af klimaforandringer bliver permanente? Hvad gør vi, når dele af Fyn bliver konstant oversvømmet? På et tidspunkt handler det ikke længere om kompensation. For hvordan kompenserer man tab af en kultur, tab af historiske pladser, eller tab af et helt land, skriver

Debatindlægget er skrevet af Mattias Söderberg, klimapolitisk medarbejder ved Folkekirkens Nødhjælp

For nylig blev Danmark ramt af en større storm. Lad os for et øjeblik forestille os, at stormen var endnu stærkere, og lad os tænke over, hvilke konsekvenser, det ville få for danske parcelhusejere og firmaer.

Hvad vil der ske i Danmark, hvis forsikringsselskaberne ikke har mulighed for at hjælpe, og hvis statens nødvendige katastrofehjælp derfor betyder drastiske besparelser på skoler og hospitaler?

LÆS OGSÅ: Her er de største klimaudfordringer til COP19

At klimaforandringerne rammer os, er ikke en overraskelse. Vi ved, at det sker, fordi vi endnu ikke har formået at bremse udledningen af CO2. Men derfor er det muligt at tilpasse sig de forandrede forhold, og det er mange danske kommuner også i gang med ved eksempelvis at renovere kloakkerne forbedre at kunne håndtere eventulle skybrud.

Men med den globale opvarmning risikerer vi også at få et mere usikkert klima, og en gang imellem kan ekstraordinære katastrofer derfor indtræffe, som vi netop har set i Filippinerne. Tyfoner er imidlertid ikke sjældne i Filippinerne. De rammer hvert år, og landet har derfor gode varslingssystemer og initiativer for at afbøde de negative effekter. Landet har på mange måder tilpasset sig klimaforandringerne.

Alligevel blev tyfonen Haiyan så katastrofal, kostede så mange liv og - når alt engang er gjort op - sandsynligvis mange mia. dollar i skader. Og det er netop den situation, der er i fokus ved de igangværende klimaforhandlingerne i Warszawa. Ulandene mener, at det ikke længere er nok at tilpasse sig klimaforandringerne. I takt med at naturkatastroferne bliver større, kraftigere og derfor mere ødelæggende, er der behov for at se katastroferne i et bredere perspektiv. Derfor er begrebet loss & damage (tab og skade, red.) kommet højt på dagsorden ved klimaforhandlingerne. For med stadigt voldsommere konsekvenser af den globale opvarmning vil der være områder på kloden, hvor der ikke længere er muligt at tilpasse sig.

Pointen er, at ekstreme skader måske kan kompenseres. Et parcelhus i Danmark kan bygges op igen. Men hvad sker der, når skaderne bliver permanente? Hvad gør vi, når dele af Fyn bliver konstant oversvømmet? Og hvad gør man den dag, det ikke længere er muligt at bo på Maldiverne?

På et tidspunkt handler det derfor ikke længere om kompensation. For hvordan kompenserer man tab af en kultur, tab af historiske pladser, eller tab af et helt land? Der er nogle af de spørgsmål, de fremtidige generationer vil stå med, og det er det, der får diplomaterne ved klimatopmødet at knokle både dag og nat i de kommende dage. For der skal findes nogle svar.

Mattias Söderberg er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og delegationsleder for Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, ACT alliance. Du kan følge ham på Twitter under navnet "Mattias_S", hvor han løbende skriver om mødet.