Hvad skal den kristne menighed dog tro efter Ramsdal-sagen?

Jeg skal ikke sætte mig til dommer over Ramsdal, men de fleste kan lære at bruge de rigtige ord. Noget helt andet er at være i overensstemmelse med budskabet, skriver Henning Hansen, forhenværende politiinspektør

Kun den, som selv lever i budskabets forunderlige verden, kan troværdigt give det videre til andre, skriver debattør i Ramsdal-sagen.
Kun den, som selv lever i budskabets forunderlige verden, kan troværdigt give det videre til andre, skriver debattør i Ramsdal-sagen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Nu har Ramsdal gennemgået et mentorforløb om opstandelsen. Han har fået lært en ret forståelse af Jesu legemlige opstandelse og kan fortsætte i embedet.

Jeg skal ikke sætte mig til dommer over Ramsdal, men de fleste kan lære at bruge de rigtige ord. Noget helt andet er at være i overensstemmelse med budskabet. Kun den, som selv lever i budskabets forunderlige verden, kan troværdigt give det videre til andre.

Da sagen begyndte, var der flere teologer, som udtrykte, at der måtte være plads til flere tolkninger af Jesu opstandelse inden for folkekirken. Var det en legemlig opstandelse, åndelig opstandelse eller noget helt tredje?

Tilbage sidder så den kristne menighed. Hvad skal den tro? Hvor går vejen? Er det ene lige så godt som det andet? Hvad siger vore åndelige ledere, hvis vi overhovedet har nogen?

Kan det kristne budskab bare tolkes ud fra præstens intellektuelle forståelse? Findes der intet budskab, som ligger højere end, hvad der er menneskelig forståeligt?

Jo, heldigvis har Gud givet os en visdom, som kun Helligånden kan åbenbare. Den skal vore forkyndere bære frem, men det kan de kun gøre med troværdighed, hvis de selv er i overensstemmelse med budskabet.

Paulus skriver (1. Kor. 2, 9): ”Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det som Gud har beredt for dem, der elsker ham, det har Gud åbenbaret for os ved Ånden”.

Det er lysende klart, at det kristne budskab kun kan tolkes under Helligåndens vejledning. Det er en tolkning, som ikke skaber forvirring, for Gud er ikke forvirringens Gud.

Når vi så alligevel kan høre nogle teologer nævne flere mulige tolkninger af Jesu opstandelse, så sidder menigheden tilbage med spørgsmålet: ”Har døden så alligevel det sidste ord?”.

Sådan sidder mange fortvivlede mennesker og tænker. Når kirken ikke har et afgørende svar i et så vigtigt spørgsmål, så kan vi jo lige så godt ”give os til at æde og drikke, for i morgen skal vi dø” (1. Kor. 15, 32). Menigheden bliver verdsliggjort og forsvinder, fordi sandheden ikke længere forkyndes.

Lykkeligvis findes der stadig mange præster, som viser vejen. De prædiker som en klar trompet. Ingen er i tvivl. De forkynder os, at Jesu legemlige opstandelse giver mod til at tro på det, som blev udrettet på korset.

De forkynder os, at i opstandelsen viser Gud os, at han vedkender sig Kristus. Dødens magt er brudt. Den legemlige opstandelse er således det stærkeste udtryk for Jesu sejr. Jesu legemlige opstandelse er garantien for vor legemlige opstandelse. En klar trompet forkynder, at den eneste vej til Gud går gennem troen på Jesus Kristus. En klar trompet forkynder Guds gode skaberordninger til lykke og velsignelse for menigheden.

Henning Hansen, Forhenværende politiinspektør, Venusvænget 85, Esbjerg V