I juni fortalte medierne, at skolestyrelsen havde to kristne friskoler under observation. Det skulle angiveligt handle om, at de pågældende skoler ikke kun underviser i Darwins evolutionsteori, men også præsenterer eleverne for alternative forståelser.
Nærmere bestemt handler det om intelligent design. Intelligent design er en samlebetegnelse for naturvidenskabelige tanker, der søger at påvise, at verden er så kompliceret, at den ikke kun lader sig forstå ved tilfældigheder og naturlig udvælgelse, men at der må stå en designer (skaber) bag. Intelligent design findes dels i udgaver, hvor den opfatter sig som et alternativ til evolutionsteorien, dels i udgaver, hvor den snarere er at forstå som et supplement eller en tolkning. Et eksempel på det sidste er Jakob Wolf, lektor ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, der i bogen "Rosens råb" har præsenteret tankerne for en større offentlighed.
Styrelsens skærpede opmærksomhed på de to skoler er ærligt talt en surrealistisk affære.
Og hvis det bare var en enlig svale, var den næppe værd at ofre opmærksomhed. Den kunne jo bare skyldes et par embedsmænd, der var kommet lidt langt frem i skoene.
Men forløbet af den offentlige debat de senere år tyder på et større mønster. Det er simpelthen blevet stadig mindre acceptabelt at stille kritiske spørgsmål til evolutionsteorien. Med blandt andre Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank i spidsen er det blevet god tone at antyde, at fortalere for intelligent design enten er uvidenskabelige, uhæderlige eller uvidende. Sådan lidt i familie med holocaustbenægtere. Hvis den aktuelle sag havde handlet om skoler, der ikke ville undervise i evolutionsteorien, var der mening i galskaben. Nu handler det bare om skoler, der også vil fremlægge alternative tolkninger. Og som for øvrigt i deres værdigrundlag taler om troen på en skaber.
Det naturlige spørgsmål lyder i det lys: Hvornår blev Charles Darwin guddommelig og hævet over kritik?
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) kommenterer sagen her i avisen den 2. juni og siger meget fornuftigt, at "hvis der kan stilles videnskabelige spørgsmål (til evolutionsteorien) ? så er det naturligvis i orden at oplyse om det."
Nu er ministeren sådan en høflig mand. Jeg vil gerne skærpe hans pointe: Efter demokratisk tankegang er det folkeskolen, som har et problem, hvis den alene underviser i Darwins teorier og ikke fortæller om modsigelsen.
Hvad er det for træk i den danske kultur, der gør en sådan indskrænkning i åndsfriheden mulig?
Jeg vil forsøge med to gæt:
Det første handler om vores folkekarakter. Vi er en konsensuskultur, hvor det er bedst, hvis vi alle er nogenlunde enige og ens. Den tidligere engelske ambassadør James Mellon sagde, at danskerne ikke er en nation, men en stamme. Og nu har evolutionsteorien altså - i hvert fald foreløbig - vundet folkesjælen. Fra laboratorierne på H.C. Ørsted Instituttet til børnehaveklassen i Bylderup-Bov er alle enige om, at vi er blevet til ved naturlig udvælgelse. Så må de, der stikker ud fra normen, vel være suspekte.
Vi skal ikke undervurdere dette træk i vores folkekarakter. Den påvirker nemlig også selvbilledet hos dem - os - der ikke passer ind i normen. Jeg mærker selv den stærke fristelse til at flyve under radarhøjde med visse af mine kirkelige holdninger. Ikke fordi jeg ikke tror, de er sande - men fordi jeg gerne vil være en del af det folkelige fællesskab.
Det andet gæt handler om den aktuelle situation i samfundet. Der er jo netop kommet en relativt stor befolkningsgruppe - muslimske indvandrere - der stikker ud fra konsensus. De kan ikke sige "rødgrød med fløde" og har en anden religion.
Og disse grupper har fået øje på friskolerne som en brugbar arbejdsform. På godt og ondt. Et rimeligt gæt er, at den stigende mistænksomhed over for muslimske gruppers brug af friskoler fører til, at de kristne skolers råderum indskrænkes. Man bliver nemlig generelt mistænksom over for religiøse.
Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad der sker, den dag muslimerne får øje på højskolerne og efterskolerne som arbejdsform. Så kommer de vel også under beskydning.
Det leder til et afsluttende spørgsmål: Gad vide om de kristne friskoler i disse år fører en kamp på vegne af mange mindretal? For den konsensuskultur, der lige nu rammer evolutionskritikere, kan jo pludselig foretage en mutation. Og så er det ikke godt at vide, hvem der kommer i skudlinien.
Det spørgsmål må være interessant for folk langt uden for de kristne friskolers bagland.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen