Et af tidens mange alvorlige spørgsmål kan formuleres sådan: Hvordan forberede sig på det uforudsigelige? Her kan man så tænke på aktuelle naturkatastrofer som lavineskred og jordskælv, de rædselsfulde kuldedødsfald blandt flygtningene og det politiske kaos i USA.
Netop i dag, fredag den 20. januar 2017, holder hele kloden vejret: Hvad sker der i forbindelse med dagens præsidentskifte i USA? Hvordan vil en kontroversiel personlighed på verdens mest magtfulde post reagere i mediernes vildmark af uforudsigelighed?
Spørgsmålene blev i en mindre målestok belyst onsdag aften i DR 1’s serie ”Brandmænd – Skulder ved skulder” og DR 3’s serie ”Alene i vildmarken”. Det tredje afsnit af den ene serie gav et sympatisk indtryk af, hvor godt man kan berede sig på det uventede.
Brandfolk kan i katastrofesituationer præstere det utroligste på basis af intens træning, realistiske øvelser og især et ubrydeligt kammeratskab. Et hold af brandfolk kan minde om en familie præget af solidarisk offervilje. Stærke fællesskaber kan klare de sværeste opgaver.
Den anden udsendelse var det fjerde afsnit af en serie om, hvordan enkeltpersoner kan håndtere både praktiske og mentale problemer i et øde landskab. Hvor længe kan man overleve alene på bær, fisk og urtete?
Hvor længe kan man udholde at være alene med sig selv, når kulde, kedsomhed, ensomhed og ukontrollerede humørsvingninger melder sig med uventet styrke? Igen og igen meldte spørgsmålet sig: Mister vi flere deltagere i dag?
Det psykosociale overlevelseseksperiment i den norske vildmark er indtil videre gennemført af 9 ud af de oprindeligt 10 unge danske deltagere. Målet er at overleve den totale isolation så længe som muligt. Den sidste, der står tilbage, vinder.
Nord for polarcirklen er dyre- og plantelivet sparsomt. Kun ganske få redskaber som økse, sav, reb, presenning, fiskenet og kogegrej er medbragt. Ikke noget med telefonisk eller radiofonisk forbindelse med familien eller programredaktionen.
Kun fordi seerne véd, at deltagerne til enhver tid med en trykknap kan tilkalde hjælp, kan eksperimentet opleves som forsvarligt. Det er ellers noget forstemmende at tænke på, at vi i vores ende af Europa sådan lader os underholde af tv-transmitterede lidelser. I den anden ende af Europa fryser og sulter titusinder af flygtninge under næsten tilsvarende umenneskelige forhold. Dog er mennesker dér ikke henvist til ensomhed. Her er meningsløshed og håbløshed dominerende.
Det sidste er betydningsfuldt. Derfor indledes afsnittene af ”Alene i vildmarken” med dette citat af Søren Kierkegaard: ”Det er utroligt, hvad mennesket kan udholde, når blot det føler, at der en mening med lidelserne.”
Lad os da på denne skæbnesvangre dato ønske for USA’s nye præsident, at han mere eller mindre isoleret i mediernes vildmark af uforudsigelighed formår at kontrollere sine humørsvingninger uden brug af nogen nødløsnings-trykknap!
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.