Venstre er ikke begejstret for realiseringen af Grundtvigs drøm

I Danmark har få for meget og færre for lidt, som Grundtvig drømte om. Men er nydelsen af velfærdens frugter gået over gevind, sådan som Venstre lader til at mene i ugens omdiskuterede reklamekampagne, spørger Kristian Østergaard

Der har i løbet ad ugen været stor diskussion om kontanthjælpsydelserne kontra lavtlønnede job.
Der har i løbet ad ugen været stor diskussion om kontanthjælpsydelserne kontra lavtlønnede job. . Foto: Fotograf Torben Åndahl (www.torbenandahl.dk).

VI ER MANGE, der nyder godt af velfærdens frugter og alt det, som blev bragt til veje af slægtled, der intet fik forærende. Men er det gået over gevind? BT kunne berette, at 4500 enlige kontanthjælpsmodtagere med tre børn modtog for 365.000 kroner i sociale ydelser efter skat.

Til benefice for Kristeligt Dagblads læsere har jeg bedt en lektor i matematik beregne, hvor meget en barnløs enlig skal tjene for at få samme beløb efter skat, såfremt vedkommende bor til leje og kun har beskæftigelses-, fagforenings- og A-kasse-fradrag. Resultat: lønnen før skat skal være på 620.000 kroner, hvilket er folketingspolitikernes grundløn.

Jo, i Danmark har få for meget og færre for lidt, men Venstre er ikke begejstret for realiseringen af Grundtvigs drøm. Inger Støjberg (V) og Pia Olsen Dyhr (SF) tørnede sammen i TV 2 Nyhederne, hvor det fremgik, at en families indkomst ville øges med 2000 kroner, hvis begge forældre fik et lavtlønnet arbejde i stedet for kontanthjælp. Dyhr mente, at 2000 kroner var mange penge.

Men som redaktør Tom Jensen påpeger i Berlingske, koster det imidlertid penge at tjene penge. Man må betale sig fra en række ting, man ellers havde tid til at udføre. Det kunne for eksempel være vinduesvask og rengøring.

Man er også nødt til at fremstå præsentabel i tøjet, ligesom der er transportudgifter og mange gode supermarkedstilbud, man går glip af. Nej, differencen på 2000 kroner mellem kontanthjælp og arbejde er nok for lille.

Alligevel er der måske en misvisning i Venstres kampagne. Venstre taler om, at det skal betale sig at arbejde. Men muligvis bærer arbejdet lønnen i sig selv? I en stor anmeldelse af Christian Bjørnskovs nye bog ”Lykke” hæfter Berlingskes anmelder Jesper Krogsgaard Christensen sig ved en schweizisk undersøgelse, der dokumenterer, at arbejdsløse skal modtage fire gange så meget i understøttelse, for at det lykkemæssigt kan kompensere for arbejdsløsheden!

Kristeligt Dagblad udtaler informationschef i Frelsens Hær, Lars Lydholm, da også: ”Det at kunne hæve sin egen lønseddel, som ikke er betalt af det offentlige, det er værd at stå op om morgenen for. Det er den sociale værdighed, de arbejdsløse drømmer om.”

Den konklusion bliver man mindet om i en kronik, Politiken bragte. Heri fortalte den arbejdsløse Esben Maaløe i et rasende tempo og tonefald om, hvordan det er at stå uden for arbejdsmarkedet: ”Jeg bliver så fucking hidsig, når jeg hører privilegerede med et fantastisk job, over-dådig løn samt cand.-et-eller-andet afsløre deres manglende kendskab til bunden.”

Maaløes kronik illustrerer samtidig, at jo mindre man har at lave, eller jo færre grunde man har til at stå op om morgenen, desto større vokser de små dumme ting, og jo mere kapitaliserer livets fortrydelser sig.

I et åbenhjertigt øjeblik sagde tennisspilleren John McEnroe engang, at når man stifter familie, finder man ud af, at tennis er den nemme del af tilværelsen. Man kunne derfor spørge: Er arbejdsmarkedet i virkeligheden det eneste rekreative område nu til dags?

SOM UGEN VISTE i Kristeligt Dagblad er diskussionen om opstandelse og tjenstlige samtaler ikke slut endnu. Og i Præsteforeningens Blad havde redaktør Jakob Brønnum gjort en original iagttagelse om folkekirken i forbindelse med terrorangrebet, hvor to danskere blev myrdet, før politiet fik skudt morderen: ”Alle bad. Nogle bad for de to dræbte, andre for tre. Heri ligger en endog meget stor teologisk forskellighed (“) Næsten hele det politiske, folkelige og samfundsmæssige spektrum kan uddrages af forskellen på, om man beder for to eller tre.”

Kritikeren Sven Clausen påstod i sin tid, at der var en tendens til, at folk med et maleri af en brølende kronhjort over sofaen tillige var tilhængere af dødsstraf. Og hvis man ajourfører denne fordom til det kirkelige liv, ville det så være helt forkert at gætte på, at dem, der fandt det betimeligt at bede for terroristen Omar el-Hussein, ligeledes er tilhængere af kirkeråd, homoseksuelle vielser, grøn kirke, liberal asylpolitik og moskébyggeri?

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter