DER ER INTET I VEJEN med islam. Det kunne lektor Dorthe Enger berolige os alle med i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 14. januar. Så kan vi alle ånde lettet op. For så kommer der vel ikke mere terror fra den kant.
Bare det var så vel.
Snarere tror jeg, Dorthe Enger føjer sig til den lange række af benægtere, der har optrådt som apologeter for islam siden Muhammed-tegningerne. Uanset hvor meget frygt denne religion fremkalder gennem vold og undertrykkelse, så lyder det kulturradikale kor med dagbladet Politikens journalister i spidsen: Det har intet med islam at gøre.
Læs Dorte Engers debatindlæg her
Islams voldskultur er ellers til at få øje på. De fleste af os spørger: Hvordan kan brutaliteten udfolde sig så hæmningsløst inden for en verdensreligion?
Dorthe Engers indlæg rejser et spørgsmål, der er lige så gådefuldt: Hvordan kan det gå til, at ledende folk i kirken, bladverdenen og universitetsverdenen føler trang til at forsvare en ideologi, der udgør den største trussel mod den demokratiske del af verden siden Sovjetunionens kollaps?
Det er ikke bare meningsdannere, der forsvarer islam. Også ekspert i mellemøstlig religion Jørgen Bæk Simonsen forsømmer ingen lejlighed til at fortælle, at den terror, vi ser i Mellemøsten, Afrika eller i Vesten, intet har med islam at gøre.
Det var den samme benægtelseskultur, vi så i forholdet til den kommunistiske volds-ideologi i Sovjetunionen og Maos Kina. Den kostede cirka 100 millioner menneskeliv. Da så vi det samme mønster: Du lider af kommunistforskrækkelse! I dag hedder det: Du lider af islamofobi!
I efteråret 2014 kunne man på DR 1 høre domprovst Anders Gadegaard nedgøre enhver islamkritiker som en, der dæmoniserer alle muslimer. Han fremkaldte næsten tårer i øjnene hos lytterne. Jo, det er hans menneskesyn, der får ham til at forsvare denne tvangsreligion. Hans menneskesyn indeholder derimod ikke et forsvar for alle de homoseksuelle eller de flere hundrede millioner kristne, der i de muslimske lande er jaget vildt, hvor kirker afbrændes, privathjem raseres, børn fjernes fra forældre, konvertitter henrettes eller tvinges til afsværgelse af deres tro.
Selv i Danmark er det muslimer, der angriber jøder og kristne fysisk og mentalt på asylcentre. I folkeskolen er jødiske børn udsatte for muslimers overgreb. Når præster i folkekirken skal døbe konvertitter, må det gøres i hemmelighed for ikke at fremkalde muslimers vrede og straf.
Al denne chikane har ikke noget med islam at gøre, gentages det som et mantra. Jeg hører ikke til dem, der vil håne, spotte eller latterliggøre islam, men jeg opfordrer til, at vi taler sandt og nøgternt, som vi stræber efter at gøre det i alle andre spørgsmål.
Ingen ved sine fulde fem påstår, at flertallet af muslimer hylder vold, men det hindrer os ikke i at se nøgternt på indholdet i islam som religion - og den indbyggede voldsmentalitet.
Der er kun én instans, der kan dæmonisere islam, og det er muslimerne selv! Når frygten for islam tager til i Europa, så er det ikke på grund af intolerance eller racisme. Det er volden, der er problemet!
Der går næppe én dag, hvor vi ikke hører om massakrer, bortførelser og selvmordsbombninger begået af IS, Boko Haram, al-Qaeda eller muslimske tæskehold i landsbyer, der bare ikke tåler folk med forkerte meninger.
Så kan eksperter hævde, at det intet har med islam at gøre. Det hjælper ikke! Når muslimer selv fremholder, at de gør det i Allahs navn - og henviser til Muhammeds befalinger og citerer Koranen som begrundelse for volden - så hjælper det intet, at eksperter og debattører benægter. Det er ikke, hvad forsvarere siger om islam, der danner vores forståelse, det gør derimod muslimernes handlinger mod folk af anden tro. På det punkt skylder islam i den grad at vise, at det er fredens religion.
Knud Henning Hansen, provst emeritus, Bølshavn 64, Svaneke