Debatten om kvinder, der fravælger at få børn, kører igen.
Denne gang er omdrejningspunktet, hvorvidt det er en samfundspligt at få børn eller ej.
Her i Dansk Kvindesamfund er holdningen klar: Det kan aldrig blive en pligt at få børn.
Friheden til at bestemme over sin egen krop gælder for alle, også kvinder i den fødedygtige alder. Men når hver syvende kvinde i dag fravælger børn, er det interessant at se på, hvorfor hun gør det.
Måske er der nogle strukturer i samfundet og omkring moderskabet, som betyder, at kvinder ikke har lyst til at kaste sig ud i moderskabet eller kun kan overskue et barn?
Fødslen er et oplagt sted at begynde. I dag skal fødslen gå hurtigt, selv førstegangsfødende opfordres til at føde ambulant.
Manglen på jordemødre betyder også, at fødende risikerer at skulle skifte sygehus, efter fødslen er sat i gang.
Den hurtige udskrivning betyder, at genindlæggelserne for nyfødte er steget markant siden 2005 - blandt andet på grund af underernæring, gulsot eller dehydrering.
Samfundet forventer, at kvinden tager den fulde barsel og de fleste af de sygedage, der følger med familieforøgelse.
En vis form for risikovurdering kan derfor ikke undgå at strejfe en fremtidig arbejdsgivers overvejelser, når denne står overfor to kvalificerede kandidater, men med hver sit køn.
Når kvinden efter endt barsel vil tilbage på arbejdsmarkedet, skal hun indstille sig på, at barnet skal passes af alt for få pædagoger, og at job og institutionens lukketider ikke er synkroniseret.
Så begynder det at være svært at få arbejdsliv, familieliv og parforhold til at hænge sammen. Og det ved vi desværre ofte ender i brudte parforhold.
Med den virkelighed in mente kan det ikke overraske nogen, at hver syvende kvinde (og hver femte mand) i dag fravælger at få børn.
Som samfund burde vi i stedet vende spørgsmålet om og spørge, om samfundet ikke har pligt til at sørge for, at det bliver mere attraktivt at få børn?