Ingen tyrkere i tysk retssal

Terrorproces giver kold luft mellem Tyrkiet og Tyskland

Ceremoni for ofrene for Nationalsocialistisk Undergrund. Otte ud af de ti dræbte var tyrkere. Ingen tyrkiske medier - ikke engang de tyrkisksprogede aviser, der har redaktioner i Tyskland -har fået plads i retssalen.
Ceremoni for ofrene for Nationalsocialistisk Undergrund. Otte ud af de ti dræbte var tyrkere. Ingen tyrkiske medier - ikke engang de tyrkisksprogede aviser, der har redaktioner i Tyskland -har fået plads i retssalen. Foto: LISI NIESNER Denmark.

Processen imod den nynazistiske terrorgruppe Nationalsocialistisk Undergrund, også kaldet NSU, begynder først den 17. april i den tyske by München, men allerede nu er retssagen ved at skabe en diplomatisk krise mellem Tyskland og Tyrkiet.

NSU formodes at have myrdet 10 mennesker, heriblandt otte personer med tyrkisk indvandrerbaggrund, og den tyrkiske regering er rasende over, at ingen tyrkiske medier har plads i retssalen, når processen finder sted.

Derfor har den tyrkiske regering lagt pres på Tyskland og forlangt, at tyrkiske medier og en repræsentant for den tyrkiske stat får mulighed for at overvære retssagen.

Ifølge avisen Bild am Sonntag forstår den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, tyrkernes vrede, men han betoner, at den tyske regering ikke kan blande sig i en uafhængig domstols anliggender.

Den 38-årige Beate Zschäpe står anklaget for sammen med to mænd, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, at have dannet terrorcelle NSU. Mundlos og Böhnhardt begik i 2011 selvmord, før politiet kunne arrestere dem.

Et vigtigt demokratisk princip er, at domstole ikke bestemmer, hvilke medier der må skrive om hvilke retssager. Af den grund fordeler domstolen i München tilskuerpladserne efter princippet først til mølle.

I retssalen, hvor terrorprocessen skal finde sted, er der kun 50 tilskuerpladser, og de blev revet væk i løbet af tre timer efter, at medierne kunne tilmelde sig. Tyrkiske journalister er vrede, fordi de slet ikke vidste besked om tilmeldingen, før det var for sent.

Ingen tyrkiske medier ikke engang de tyrkisksprogede aviser, der har redaktioner i Tyskland har fået plads i retssalen. Til gengæld har en række mindre seriøse medier som for eksempel Radio Arabella, der hovedsageligt spiller musik, fået plads i retten.

Domstolen afviser nu at ændre tildelingen af pladser i retssalen. Partichefen for det tyske socialdemokrati, Sigmar Gabriel, siger, at han ikke forstår domstolens holdning.

Domstolens mulighed for at føre en uafhængig proces og fælde en uafhængig dom bliver jo ikke indskrænket, selvom tildelingen af pressepladser ændres. Hvordan ville Tyskland reagere, hvis tyske medier blev udelukket fra en proces i Tyrkiet, hvor islamiske terrorister havde udøvet en mordserie på tyskere?, spørger Sigmar Gabriel i avisen Süddeutsche Zeitung.

POLITIETS efterforskning af NSU-mordene har været fuld af fejl, og i flere år måtte de pårørende til ofrene leve med, at myndighederne mistænkte dem for at være medlemmer af kriminelle organisationer.

I et brev til dommerne skriver Ismail Yozgat, der er far til en af de myrdede: Deres afgørelse imod de tyrkiske journalister har givet nynazisterne mod. Jeg havde håbet, at processen ville lindre min smerte, men nu lider jeg mere end før.

Peter Heesen, der er tidligere chef for det tyske tjenestemandsforbund, beskylder domstolen for at løbe fra sit ansvar. Han mener, at dommerne er så bange for at træffe afgørelser om, hvilke medier der bør have plads i retssalen, at de hellere gemmer sig bag et net af regler.

Tjenestemænd tror ofte mest på principper i stedet for at have modet til at bruge deres sunde menneskeforstand, skriver han i en kommentar i Süddeutsche Zeitung.

De tyske aviser er fulde af vrede læserbreve, der udtrykker forståelse for tyrkernes vrede, og dommerne beskyldes for at være snæversynede, indskrænkede og stivsindede.

Den voldsomme kritik får nu det tyske dommerforbund til at forsvare kollegerne i München.

Angrebene mod en uafhængig tysk domstol har nået et omfang, som ikke kan accepteres, siger forbundets leder, Christoph Frank, til nyhedsbureauet DPA.