Det er en fejl at kalde unge brude for barnebrude

Debatten om barnebrude kan danne ubehagelige billeder i hovedet, og derfor er der god grund til at bruge begrebet med større omtanke. Det mener Alternativets asyl- og integrationsordfører, Ulla Sandbæk

Det kan gøre stor skade på en ung familie, når vi insisterer på at skille dem ad, fordi den måde, de lever på, er unormal ifølge vores kulturelle normer. Det mener asyl- og udlændingeordfører for Alternativet, Ulla Sandbæk.
Det kan gøre stor skade på en ung familie, når vi insisterer på at skille dem ad, fordi den måde, de lever på, er unormal ifølge vores kulturelle normer. Det mener asyl- og udlændingeordfører for Alternativet, Ulla Sandbæk. . Foto: Keld Navntoft.

Udlændingeminister Inger Støjberg har sat sig for at splitte alle såkaldte barnebrude fra deres ægtefæller – uanset om den unge kvinde eller pige selv ønsker det eller ej.

Inger Støjberg bruger desværre begrebet barnebrude i flæng og på en følelsesmæssig misvisende måde, når hun ikke skelner mellem børn under 15, der er under den seksuelle lavalder, og unge kvinder, der er mellem 15 og 18 år gamle - og nok ikke i egen opfattelse er børn.

Inger Støjbergs stålsatte tilgang kunne godt bruge flere nuancer. For jeg mener, at vi bør behandle de to grupper forskelligt.

Jeg mener naturligvis ikke, at det skal være lovligt, at børn bliver gift med voksne. Det er med god grund ulovligt at have sex med børn under 15 år. Men situationen er eller kan i hvert fald være en anden, når alderen er 15-18.

Det er en voldsom indgriben i menneskers liv at skille ægtefæller ad og muligvis også splitte familier ad, hvis kvinderne har børn. Og derfor skal det ske med omtanke efter en individuel vurdering, og kun hvis det er den unge kvindes ønske. Det afgørende her er ikke alder, men medmenneskelige hensyn. De unge kvinder skal selvfølgelig også informeres om deres rettigheder, at de har ret til at blive skilt og beskyttet.

Når der for de 15-18 åriges vedkommende foretages en konkret vurdering af den enkelte sag, kan det så ende med, at man splitter parret ad. Men det kan også ende med det modsatte.

Ægteskabet mellem eksempelvis en 17-årig ung kvinde og en 21-årig ung mand kan jo udmærket være baseret på kærlighed og frivillighed. Og de kan have fået børn sammen, fordi de har lyst til det.

Det skal vi ikke gøre os til dommere over. Det kan gøre stor skade på en ung familie, når vi insisterer på at skille dem ad, fordi den måde, de lever på, er unormal ifølge vores kulturelle normer.

Jeg forstår ikke, hvorfor Inger Støjberg vil væk fra den praksis, som Udlændingestyrelsen har fulgt indtil nu, hvor man netop har vurderet sagerne fra gang til gang. Jeg synes, den tidligere lovgivning var afbalanceret. Og den var heller ikke i strid med menneskerettighedskonventionen, hvilket Inger Støjbergs forslag ifølge flere eksperter fra både København og Aarhus Universitet muligvis er.

Både Red Barnet, Børns Vilkår og Røde Kors støtter den tilgang, som ministeren nu vil gå væk fra. Det gør det endnu mere uforståeligt, at Inger Støjberg vil skære alle over en kam.

Det vigtigste i denne debat er for mig at se, at vi vurderer, hvad der er til de unge kvinder eller pigers bedste, hvis de er over 15 år. Og at vi samtidig også vurderer, hvad der er bedst for ægteparrets eventuelle børn. Hvordan splitter vi bedst familierne ad, hvis det er nødvendigt?

Jeg fik for nylig en mail fra en ansat på asylcentret Avnstrup. Det var en Røde Kors-medarbejder, der fortalte om nogle af de adskillelser af ægteparrene, som finder sted der. Der havde været nogle hjerteskærende scener, fordi de unge piger mister det, der er – eller som de opfatter som – deres sidste livline. Derfor skal vi være helt sikre på, hvad vi gør, når vi splitter familier ad.

Jeg håber inderligt, at Inger Støjberg vil omgøre sin beslutning. Og at vi kan slippe for at tale om barnebrude, undtagen når det gælder de 14-årige eller yngre.

Og i stedet bruge udtrykket de unge brude, som åbner op for en langt mere nuanceret stillingtagen til et problem, som opstår, fordi der her er tale om en helt anden kultur end vores, og som vi i det mindste netop bør forholde os nuanceret til. Og altid med hensynet til de involveredes bedste.

Ulla Sandbæk er uddannet præst og tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Nu asyl- og udlændingeordfører for Alternativet.