JOURNALIST Thorsten Lauritsen, professor Niels Henrik Gregersen og biskop Kjeld Holm fremsætter i en artikel den 24. januar en række påstande om intelligent design og kreationisme, som er uden hold i virkeligheden. Det vil man kunne konstatere, hvis man går til kilderne, det vil sige de forskere, som repræsenterer intelligent design-bevægelsen. Det er således uden hold i virkeligheden, at intelligent design-bevægelsen har sit udspring i konservative, religiøse kredse i USA i 1800-tallet, at bevægelsen opstod i USA på grund af en dom i 1987, og at intelligent design forsøger ud fra videnskaben at bevise Guds eksistens.
Selvom der er forskellige opfattelser blandt de kreationistiske forskere vedrørende for eksempel universets og Jordens alder, går deres grundlæggende projekt ud på at påvise en sammenhæng mellem de bibelske beretninger om skabelsen og syndfloden og resultaterne af den biologiske og geologiske forskning, fossilforskningen og rumforskningen. Det er der kommet mange interessante resultater ud af, hvilket fremgår af de bøger og artikler, som udgives af for eksempel det amerikanske Institute for Creation Research. Det er usagligt at mistænkeliggøre eller latterliggøre denne forskning, selvom man selvfølgelig kan være kritisk over for eller uenig i nogle af de opfattelser, der gøres gældende af disse forskere.
De forskere, som udgør det videnskabelige fundament for intelligent design-bevægelsen, har et andet udgangspunkt og fokus for deres forskning. De beskæftiger sig ikke med for eksempel de to nævnte bibelske beretninger, men tager alene udgangspunkt i forskningen i cellerne. Disse livets grund-enheder udviser en forbløffende kompleksitet, som uvægerlig bringer associationer til komplekse ting fremstillet af mennesker. Som den engelske zoolog Richard Dawkins skrev i 1987: Biologi er studiet af komplicerede ting, som giver indtryk af at være designet med et formål.
I LYSET AF DISSE forskningsresultater stillede intelligent design-forskerne i midten af 1990erne det grundlæggende spørgsmål: Kan det, der tydeligvis ser designet ud, faktisk også være designet, det vil sige kan det have en intelligent oprindelse? Spørgsmålet er så meget mere relevant, fordi den teori, der hidtil har domineret de biologiske videnskaber, den neodarwinistiske teori, ikke kan forklare oprindelsen til disse og andre komplekse organismer og processer i naturen. Darwinisternes dilemma i så henseende blev udtrykt således af den amerikanske cellebiolog Franklin Harold i 2001: Vi må indrømme, at der for nærværende ikke er nogen detaljerede redegørelser for evolutionen af noget som helst biokemisk system eller cellesystem, kun en række spekulationer baseret på ønsketænkning.
Forskningen siden 2001 har stadfæstet Harolds udsagn. Hvis den darwinistiske teori derfor reelt ikke kan gøre rede for andet end ukontroversielle fænomener som den velkendte variation inden for de enkelte arter, som intelligent design-forskerne hævder, falder darwinisternes grundlæggende mantra, der blev formuleret af den russisk-amerikanske genetiker Theodosius Dob-zhansky i 1973: Intet i biologien giver mening undtagen i lyset af evolutionen. Det samme gælder deres ofte gentagne påstand om, at evolutionsteorien underbygges af et overvældende bevismateriale.
HEROVERFOR STÅR teorien om intelligent design, som den for eksempel er formuleret af matematikeren og naturfilosoffen William Dembski, en af teoriens ophavsmænd: Intelligent design er studiet af mønstre i naturen, som bedst forklares som resultatet af intelligens. Og at intelligente årsager er nødvendige for at forklare komplekse, informationsrige strukturer inden for biologien, og at disse årsager er empirisk konstaterbare.
Selvom darwinistiske forskere anerkender, at talrige organismer og processer i naturen ser designede ud, fastholder de ikke desto mindre det darwinistiske dogme om, at alle biologiske fænomener er resultatet af rent materielle, tilfældige og formålsløse (ikke-intelligente) processer. Denne bekendelse til evolutionsteorien forekommer utroværdig i lyset af resultaterne af celle- og fossilforskningen og af århundreders forsøg med plante- og dyreavl, hvor artsgrænserne aldrig er overskredet.
Bekendelsen kan være forståelig som en filosofisk eller ideologisk position, som en bekendelse til den materialistiske naturfilosofi, men den modsiges af de empiriske data. Intelligent design-forskernes kritik af den darwinistiske teori og dens filosofiske eller ideologiske overbygning vinder derfor stadig større tilslutning i forskerkredse, hvor stadig flere forskere også tilslutter sig teorien om intelligent design.
Søren Harslund,
Sønderdalen 6,
Dyssegård