Intelligent designs holdning til naturvidenskab er uforståelig

Ligesom jeg som lægmand stoler på lægens ord, så har jeg også som ikke-fagmand valgt at stole på evolution, skriver Olaf Michelsen

"Man kan undres over, at de fleste debatindlæg mod evolutionsteorien (Søren Harslunds og dem på k.dk) indeholder en form for skepsis og afstandtagen fra naturvidenskaben, som er vanskelig at forstå, når man tænker på, i hvor høj grad vi alle bygger vores liv på dens forskningsresultater," siger Olaf Michelsen.
"Man kan undres over, at de fleste debatindlæg mod evolutionsteorien (Søren Harslunds og dem på k.dk) indeholder en form for skepsis og afstandtagen fra naturvidenskaben, som er vanskelig at forstå, når man tænker på, i hvor høj grad vi alle bygger vores liv på dens forskningsresultater," siger Olaf Michelsen.

DEN 25. FEBRUAR kom intelligent design (eller kreationisme) atter frem i medierne, og igen - (som for 10 år siden) er forfatter Søren Harslund (den 28. februar) fremme med et debatindlæg til forsvar for intelligent design og som angreb på evolutionstoerien. Også denne gang bygger han sin argumentation på (overvejende) ældre litteratur. Ja, endda Darwin (evolutionsteoriens fader) tages til indtægt for intelligent design.

Ifølge Søren Harslund er intelligent design et forskningsområde, som ikke har noget med den bibelske skabelsesberetning at gøre. Men hvis der er foregået intelligent design, hvem eller hvad er denne intelligens, som har overkommet at designe milliarder af de små elementer, der får alt levende liv til at fungere?

SØREN HARSLUND omtaler en såkaldt proteinmaskine i cellerne og skriver:

”Fjerner man for eksempel et enkelt protein i de nævnte proteinmaskiner, ophører deres funktion. Det samme sker, hvis man fjerner en vital del af en menneskeskabt maskine. Følgelig kan en proteinmaskine ikke være resultatet af en evolutionær proces.” Det er dog en ren Erasmus Montanus-argumentation. Hvorfor dog ikke? kunne man spørge. Proteinmaskinen kunne vel lige så vel være et resultat af evolutionen?

Man kan undres over, at de fleste debatindlæg mod evolutionsteorien (Søren Harslunds og dem på k.dk) indeholder en form for skepsis og afstandtagen fra naturvidenskaben, som er vanskelig at forstå, når man tænker på, i hvor høj grad vi alle bygger vores liv på dens forskningsresultater.

Ikke fordi jeg mener, at man blindt skal bøje sig for videnskabelige resultater. Men tilsyneladende tror de fleste blindt på forskningsresultaterne, når det drejer sig om teknologi (fra mobiltelefon til bil), fødevareproduktion og sundhedsvæsenet.

Biologi og biokemi, der er centrale fag i moderne evolutionsforskning, danner også grundlaget for store dele af det lægelige arbejde, der udføres inden for sundhedssektoren, og vores sygehussektor er i den grad presset af helbredssøgende personer.

Hvis disse personer stillede sig lige så skeptisk an, som mange gør over for det naturvidenskabelige arbejde med den biologiske evolution, så burde der i stedet være kø hos mirakelmagerne. Men kloge koner og kloge mænd har vist ikke mange kunder nu om dage.

ENDELIG ER DET uforståeligt, at der hele tiden citeres fra mere end 100 år gammel litteratur. Hvorfor vælges der ikke mellem de hundredvis af artikler, som udgives hvert år kloden over vedrørende den biologiske evolution?

Ja, for overskuelighedens skyld kunne man som ikke-fagmand vælge en mere forenklet fremstilling, som blandt andet kan læses i små bøger som: Ole Høiris' ”Mennesket” og Peter C. Kjærgaards ”Familien”- bøger jeg nyder at have ved hånden.

For mig personligt er det også interessant og velgørende at læse de små artikler i aviserne om nye fund af uddøde menneskearter, som danner små brikker i forskernes arbejde med evolutionen frem mod nutidsmennesket homo sapiens (for eksempel i Morgenavisen Jyllands-Postens magasin Viden den 27. februar, side 3 eller Kristeligt Dagblad den 6. marts, side 23). Her præsenteres data, som jeg som ikke-fagmand har valgt stole på, ligesom jeg stoler på lægens ord.

Olaf Michelsen, professor emeritus, Plantagen 11, Stensballe, Horsens