Præsident Franklin D. Roosevelt blev engang bebrejdet, at USA støttede diktatoren Anastasio Somoza i Nicaragua.
”Det kan godt være, at Somoza er en skiderik, men han er altså vores skiderik”, replicerede Roosevelt.
I Weekendavisen antydede professor Frederik Stjernfelt, at en del muslimer ræsonnerer på samme måde, eftersom der i Europa eksisterer en ”sympatisørsump”, hvor terroristerne får moralsk støtte: ”Det er overflødigt at sige, at sympatisørsumpen ikke er identisk med islam som helhed. Men det er ikke overflødigt at sige, at den – i modsætning til terrornetværkerne selv – ikke er ganske lille, og at den udgør en central del af problemet”.
Men deri var alle ikke enige. Vært på DR, Abdel Aziz Mahmoud, der selv er muslim, blev interviewet flere gange i TV 2’s nyhedsudsendelser om islam og terror. Her meldte Mahmoud hus forbi, benægtede enhver sammenhæng mellem islam og terror og hånede i stedet Naser Khader for at hævde den sammenhæng.
I et meget kollegialt interview nænnede nyhedsvært Cecilie Beck ikke at gå Mahmoud på klingen om den mafiøse del af islam. Sidste år kunne DR Nyheder ellers oplyse, at der til jordfæstelsen af Omar El-Hussein på den muslimske gravplads i Brøndby deltog 700 deltagere for at vise terroristen den sidste ære eller måske blot for at lade omgivelserne vide: ”Det kan godt være Omar El-Hussein var terrorist, men han var altså vores terrorist”.
Mahmouds påstand om, at alle danske muslimer tager afstand fra terror, kunne på den kritiske seer således godt virke som en nøje indstuderet fortrængning. Og netop fortrængningen af den islamiske trussel optog Sørine Gotfredsen i Kristeligt Dagblad, der i sin mediekommentar skrev, at ”når den pæne norm er blevet at opfatte flertallet af muslimer i Europa som mentalt velintegrerede, mens man blot dyrker de få ekstreme som en marginaliseret fjende, lugter det langt væk af konfliktsky alibitænkning”.
I Berlingske trak psykiater Henrik Day Poulsen perspektivet op efter halvanden uge med fem terrorangreb begået af muslimer. Poulsen spurgte sig selv og læseren, om vi blot har set begyndelsen: ”De mange millioner asylansøgere i Europa, som ikke kommer til at leve i sus og dus, er en tikkende bombe under Europa. Skuffelse, utilfredshed og smadrede drømme er det psykologiske stof, som kan skabe en terrorist”. Og psykiateren føjede til, at netop det aspekt måske kunne få europæiske politikere til at gå i panik og som kapitulationen over alle kapitulationer tildele samtlige asylansøgere varigt ophold i Europa.
Den tanke måtte nok få det til at gibbe i den tredjedel af danskerne, der ifølge TV2 Nyhederne mener, at vi er i krig med islam. I hvert fald ville tanken næppe bekomme kommentator Rune Toftegaard Selsing, der i Morgenavisen Jyllands-Posten konstaterede, at ægte dialog med islam er en umulighed: ”Terroren er et udslag af had. Et had og et fjendskab, som den islamiske kultur nærer over for den vestlige civilisation (…) Badeforhæng, kønsopdeling, ghettoer, kriminalitet, socialt bedrageri, hærværk, vold og had er alt sammen først og fremmest kulturelle problemer. Et udtryk for forskellige grader af kulturkonflikten, hvor terroren befinder sig yderst”.
Er vi da på vej mod en slags lavintens borgerkrig? Spørgsmålet blev drøftet i DR2’s Deadline, hvor forfatteren Kristian Ditlev Jensen refererede til en ven, der havde sagt: Måske er der noget, som er værre end en borgerkrig, og det er, at der slet ingen borgerkrig kommer, fordi – ja, fordi den danske opinion lige så stille er blevet arabiseret.
Den vinkel anlagde Mikael Jalving i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han anklagede Politiken-segmentet for at være skrækslagen ved tanken om ikke at være tolerant nok, skønt det netop er de kulturradikales tolerance, der har skaffet os islamisterne på halsen: ”De ser ikke, hvordan den vesterlandske kultur bliver trængt tilbage af en invasiv arabisk kultur og demografi, assisteret af deres egen pseudotolerance og pseudohumanisme”.
Ugens debat skrives på skift af tidligere biskop i Aarhus og klummeskribent på Kristeligt Dagblad Kjeld Holm og præst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard . En af de to samler hver uge op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter