Islam og klassisk kristendom er enige om meget, men bruger friskolerne forskelligt

Hvor mange muslimer vil benytte Grundlovens frihedsrettigheder til at arbejde for at afskaffe dem, så vil konservative kristne benytte disse friheder til at arbejde for at bevare dem. Det er den afgørende forskel, mener sognepræst Jørgen Sejergaard

Konservative kristne er genstand for kritik, fordi 12 af 20 kristne friskoler rådgiver deres elever om, at man som homoseksuel ikke skal udleve sin homoseksualitet. Modelfoto
Konservative kristne er genstand for kritik, fordi 12 af 20 kristne friskoler rådgiver deres elever om, at man som homoseksuel ikke skal udleve sin homoseksualitet. Modelfoto. Foto: Thomas Lekfeldt.

Muslimerne er kommet under skarp kritik efter udsendelserne ”Moskéerne bag sløret”, og konservative kristne er ligeledes genstand for kritik, fordi 12 af 20 kristne friskoler rådgiver deres elever om, at man som homoseksuel ikke skal udleve sin homoseksualitet.

Trods denne og andre ligheder mellem disse miljøer er der dybere forskelle, som ofte overses, for eksempel at konservative kristne er meget glade for Grundlovens frihedsrettigheder såsom religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, undervisningsfrihed, boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed samt retten til inden for 24 timer efter en anholdelse at blive stillet for en dommer.

Således sætter Grundloven grænser for både staten og religionen, så den enkelte frit kan vælge religion og politik til og fra.

Jeg anser religionsfrihed og ytringsfrihed for ikke bare et politisk gode, men også en kristen pligt. Jesus har i en lignelse undervist om, at man ikke skal fare frem mod anderledes troende med vold.

Modsat drømmer nogle muslimer om indførelse af et andet lovsystem, sharia-systemet. Grundloven giver dem frihed til at ytre det, men hverken Grundloven eller kristendommen forpligter Danmark til at give så mange tusinde sharia-tilhængere statsborgerskab, at denne muslimske drøm bliver til virkelighed.

Billedet er noget anderledes, når de gælder de frihedsrettigheder, som ikke står i Grundloven, men i Folketingets andre love. Konservative kristne er modstandere af fri abort (1973), kønsneutralt ægteskab (2012) samt retten til juridisk kønsskifte (2014), og nogle er ligeledes kritiske over for kirkens brud med en 1900 år gammel tradition om, at præster skal være mænd (1947). Muslimer er ofte enige i denne kritik.

Når det kommer til den del af dansk kultur, som hverken er nedfældet i Grundloven eller andre danske love, så er billedet mere broget. På den ene side ønsker konservative kristne ikke at adskille kønnene, at vælge ægtefælle for deres børn eller kræve, at kvinder skal have en værge. Det ligger meget fjernt fra den kristendom, vi tror på. Tværtimod er vi stolte af vore mange selvstændige kvinder.

På den anden side mener konservative kristne som regel, at sex hører hjemme i ægteskabet, og de arbejder normalt for, at ægtefællerne skal holde sammen, og de mener, at homoseksuelle ikke skal udleve deres homoseksualitet, og her vil muslimerne ofte være enige.

Det samme gælder modviljen mod udviklingslæren. Både missionsfolk og muslimer hælder ofte mere til troen på skabelsen. Det er disse særstandpunkter, som medfører, at mange fra begge lejre sender deres børn i friskoler.

Men hvor mange muslimer vil benytte Grundlovens frihedsrettigheder til at arbejde for at afskaffe dem, så vil konservative kristne benytte disse friheder til at arbejde for at bevare dem. Det er den afgørende forskel.

Jørgen Sejergaard, sognepræst, Bygvænget 703, Kokkedal