Førmoderne stammementalitet i konfrontation med vestlig oplysning

Det er ikke islam som religion, der er noget galt med - det er hvilke agendaer, den skal tjene. Principielt er der ingen forskel på korstogenes projekt og Islamisk Stats udover tiden, vi lever i, skriver lektor

"Principielt er der ingen forskel på korstogenes projekt og på Islamisk Stats. Det handler om at ekspandere sit fællesskabs råderum og at bekæmpe de vantro med vold. Forskellen er, at korstogene fandt sted i middelalderen," skriver Dorthe Enger. Modelfoto.
"Principielt er der ingen forskel på korstogenes projekt og på Islamisk Stats. Det handler om at ekspandere sit fællesskabs råderum og at bekæmpe de vantro med vold. Forskellen er, at korstogene fandt sted i middelalderen," skriver Dorthe Enger. Modelfoto.

ER DER NOGET GALT med islam? Det er et spørgsmål, som i disse dage blive stillet, og som nogle, blandt andet Sørine Gotfredsen i sin blog ved Berlingske den 11. januar, svarer ja til. Hun bakker op om afdøde biskop Jan Lindhardts syn på terroraktion den 11. september 2001 som en religionskrig og fremhæver mængden af passager i Koranen, der kan tolkes krigspropaganderende.

I mine øjne er der ikke noget galt med islam, lige så lidt som der er noget galt med kristendom, buddhisme, hinduisme eller jødedom. Det, der er problemet, er, hvad religionen bruges til - hvilke agendaer, den skal tjene.

Hvis man ser på de hellige skrifter i jødedommen, kristendommen og islam, kan man finde voldelige skriftsteder, der opfordrer til vold. Selv i Det Nye Testamente kan man finde steder, der lover, at den frafaldne skal ”pines i ild og svovl” (Johannes' Åbenbaring 14,10). I japansk kampsport blev meditationen ikke brugt til at tjene sindets vej til oplysning, men til at få kontrol over følelserne, så man var fokuseret på at kunne slå koldblodigt ihjel for kejseren.

DET, VI SER NU, er en førmoderne stammementalitet, der er i konfrontation med vestlig oplysning. Førmoderne tolkninger af hellige skrifter er konkrete, og de er forbundne med kulturer, hvor fællesskabet eller stammen er i fokus, og hvor æresbegreber regulerer adfærd. Identifikationen er med gruppen.

Principielt er der ingen forskel på korstogenes projekt og Islamisk Stats. Det handler om at ekspandere sit fællesskabs råderum og at bekæmpe de vantro med vold. Forskellen er, at korstogene fandt sted i middelalderen, og at man ikke havde de samme mediemæssige redskaber til at rekruttere og føre krig med som i dag.

Islamisk Stat har kunnet udbrede sig, fordi der er et magtvakuum i Syrien og Irak, fordi hadet til Vesten i mange af de mellemøstlige stater er en effektiv afledningsmanøvre for elendige forhold for undertrykte befolkninger, og fordi nogle muslimer, der er opvokset i Vesten, oplever, at Islamisk Stat fortæller en historie om de onde og de gode, om mulige heltegerninger og om sammenhold. Ganske som middelalderens korsriddere så mening med deres bedrifter i det hellige land.

OG EN ANDEN PARALLEL: Med skabelsen af Islamisk Stat har de unge jihadister nu et centrum. Unge muslimer i Vesten har et fokuspunkt uden for de samfund, hvor de er vokset op. Og de har en kalif - et overhoved - der som middelalderens pave Urban II forsikrer dem om, at deres krig for den sande tro vil sikre dem ære i Himmeriget.

Jeg er så ked af det på vegne af moderne muslimer, der nu oplever, at de slås i hartkorn med en præmoderne, radikaliseret islam, ganske på samme måde som jeg har ondt af moderne præster i den danske folkekirke, der ganske vist ikke skal på bålet, hvor man anbragte kætterne i middelalderen, men hvis job er i fare, hvis de ikke tror bogstaveligt på de kristne trosbekendelser og dermed tilslutter sig et forhold til religionen, hvor det ikke mere handler om at udforske livets mening, men om rettroenhed og gruppetilhørsforhold.

Den islamiske sufimystiker Rumi (1207-1273) sagde:

”Jeg er hverken kristen eller jøde, hverken muslim eller hindu.”

Hvor er det dejligt, at selvom der findes middelalderlige røster i dag, findes der også røster i middelalderen, der overskrider deres tid og vores i deres oplevelse af solidaritet med menneskeheden.

Dorthe Enger er forfatter, lektor og cand.mag. i engelsk, religion og filosofi