Det udvalgte folk har overlevet verdens ondskab

Israel er noget særligt. Det lille jødiske folk har påvirket verden mere end mange andre større nationer. Jøderne udgør 0,2 procent af verdens befolkning, men 22 procent af verdens Nobel-pristagere, skriver Uffe Nissen

Et boykot af Israel vil lamme store dele af Vesten, skriver Uffe Nissen. Arkivfoto.
Et boykot af Israel vil lamme store dele af Vesten, skriver Uffe Nissen. Arkivfoto. Foto: Roman Lefabregue/AFP.

HVORFOR SKULLE ISRAEL være noget særligt? Er denne nation da hævet over enhver kritik? Er vi her ikke ude på religionens overdrev, hinsides al sund fornuft?

Aldeles ikke. Bibelen bevidner, at denne lille nation lige fra Abrahams dage af den evige, almægtige Gud har fået pålagt det tunge hverv at være hans redskab til hele verdens frelse i en verden, der ”ligger i det onde”, som Paulus skriver. ”Løgnen farer den halve by rundt, før sandheden får slæbt sig hen til gadehjørnet,” siger et rammende arabisk ordsprog.

Alligevel har det lille jødiske folk påvirket verden mere end mange andre større nationer. Herfra udsprang de to store verdensreligioner jødedom og kristendom.

Israels hellige skrifter er det urokkelige fundament for kristendommen, hele Bibelen er skrevet af jøder, med undtagelse af Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger.

Jøderne udgør ifølge et skøn 0,2 procent af verdens befolkning, men 22 procent af dens Nobel-pristagere.

En fuldstændig boykot af alt, hvad der kommer fra Israel, ville lamme hele Vestens teknologi, hospitalsvæsen, transport, medier med mere, fordi så umådeligt mange hjælpemidler inden for it, kommunikation, transport, medicin, lægemidler og hospitalsteknik er opfundet, udviklet og produceret i Israel.

Kristne mennesker satser deres evige salighed på ét eneste menneske: Den omvandrende lægprædikant Jeshua fra Nazaret - men samtidig har kristenheden gennem århundreder forfulgt, pint og plaget hans folk med holocaust som højdepunktet. Som den tyske teolog Karl Barth udtrykker det: “Kristenheden, som skylder jøderne alt, er hidtil blevet jøderne alt skyldigt.”

Alligevel har dette stædige folk overlevet. ”Pessimisme er en luksus, som en jøde aldrig kan tillade sig,” skrev Golda Mer. Og det vil stadig overleve, indtil dets store opgave er fuldført. De sidste store profetier over Israel ligger stadig i de gamle jødiske profeters bøger som tidsindstillede bomber, der bliver detoneret i Guds time.

Kristnes hovmodige behandling af deres åndelige moder, jødedommen, var allerede aktuel, da Paulus levede. Bibelens symbol for Israel er olietræet, hvorpå vi hedninger (ikke-jøder) er indpodet.

Berettiget kritik over for Israel er selvfølgelig på sin plads, men dets broderfolk, araberne, nøjes ikke med det - de vil udslette dette folk, men det vil aldrig i evighed lykkes dem, lige så lidt som det lykkedes den sataniske nazisme at udslette dem. Hvorfor ikke?

Udelukkende på grund af disse ord, der blev talt til en gammel barnløs mand en nat i Mesopotamien under en stjernebestrøet himmel for 4100 år siden:

Herren sagde til Abram: “Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. I dig skal alle jordens slægter velsignes.”