MON IKKE MANGE som jeg tænkte "Åh, nej" ved udsigten til den nye julekalender med Mikael Bertelsen på pilgrimsruten til Santiago de Compostela.
Jeg har i lighed med rigtig mange mennesker hentet store oplevelser på vejen til Santiago. Skulle dette positive fænomen nu udsættes for Bertelsens ironiske syrebad, der ofte blot efterlader et lille smil og en mild forvirring hos undertegnede?
Tilmed er Bertelsen rammende blevet beskrevet som vor tids Poul Nesgaard, så der var en vis fare for, at vi nu igen skulle ned i hullet og have en julekalender helt uden forbindelse til højtiden, kristendommen eller andet vedkommende uden for medievirkeligheden. Men nysgerrig er man jo også – og det blev belønnet!
Allerede i første afsnit var der noget at hente. Her møder Bertelsen den danske pilgrim Svend Trøst i den nordspanske by León. Der udspiller sig en herlig scene under messen, da Bertelsen spørger Svend Trøst, om han er troende. Hertil svarer den danske vandringsmand frejdigt: "Nej, jeg er bare almindelig dansker."
Det er da et skønt svar, der nok kan give anledning til en tanke eller to i forhold til det, der vel gerne skulle være vores fælles kirke. Med i billedet skal det naturligvis, at vi er et blufærdigt folkefærd, så alt er jo ikke sagt med den ene sætning.
Svend Trøst vil sikkert opleve, som så mange andre, at pilgrimsvandringen sætter spor i forhold til det eksistentielle. Vel foregår den konkrete bevægelse i det horisontale plan, men under det giver vandringen anledning til at lade tankerne (og samtalerne) kredse om blandt andet forholdet til det religiøse. Med andre ord: et vertikalt perspektiv på tilværelsen, som de fleste af os forsømmer i det daglige.
Et par afsnit senere indfandt sig igen en tankevækkende situation. Her ligger Bertelsen for sig selv og gør sig tanker om, hvad han vil sige til Vorherre, når han (Bertelsen!) kommer til Santiago. Han vil sige noget i retningen af: "Se, Vorherre, også en krukke kommer til Santiago."
Men her tager du fejl, kære Bertelsen. Det er muligt, du i din selvforståelse er en krukke. Det er også muligt, at du falder tilbage til krukkeriet. Men på pilgrimsruten har du vist en anden side af dig selv. Ja, jeg vil godt være så højtidelig at sige, at Vejen har gjort noget ved dig. Det er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at være lukket, krukket, selvtilstrækkelig, egoistisk og så videre på pilgrimsruten.
Generøsiteten, åbenheden, ærligheden gør indtryk – også på en krukke. Så kære tv-vært: Vorherre har taget fusen på dig. Vi har alle set i serien, at det ikke er en krukke, som kommer til Santiago!
Tak til Bertelsen og hele holdet for en julekalender med et vedkommende religiøst perspektiv. Men først og fremmest er der grund til at glæde sig over og sige tak for, at El Camino, pilgrimsruten, ligger lige der og byder sig til.
Henrik Kidmose,
rejsearrangør for Granada Kulturrejser,
Silkeborgvej 10, Ry