Jura skal ikke stå i vejen for ytringsfriheden

En livlig, heftig og god debat er afgørende for demokratiet, og derfor har folkevalgte også ytringsfrihed under verserende retssager, skriver Peter Skaarup (DF)

Peter Skaarup (DF) er blandt de folketingspolitikere, der er blevet politianmeldt for at udtale sig om dommen over terroristsympatisøren Sam Mansour. Men det er absurd, for folkevalgte har også ytringsfrihed, skriver Peter Skaarup. Arkivfoto.
Peter Skaarup (DF) er blandt de folketingspolitikere, der er blevet politianmeldt for at udtale sig om dommen over terroristsympatisøren Sam Mansour. Men det er absurd, for folkevalgte har også ytringsfrihed, skriver Peter Skaarup. Arkivfoto. Foto: Claus Bech.

DET ER I VIRKELIGHEDEN en meget enkel diskussion, som jurist Allan Ohms i et debatindlæg her i Kristeligt Dagblad den 11. december forsøger at gøre meget kompliceret.

Ohms er fortørnet over, at Kristeligt Dagblad i en lederartikel kalder en politianmeldelse af danske politikere, herunder mig selv, for at have udtalt sig om dommen over terroristsympatisøren S. Mansour, for ”absurd”. Folkevalgte har som alle andre ytringsfrihed, slår lederartiklen i Kristeligt Dagblad fast, og den peger desuden på, at det er aldeles usandsynligt, at domsmænd lader sig påvirke af diverse offentlige udtalelser om en sag. Således en meget korrekt og præcis lederartikel.

MEN ALLAN OHMS vil frygtelig gerne gøre diskussionen juridisk. Det er der ingen grund til, for det handler om demokrati og ytringsfrihed. Selvfølgelig skal politikere og alle andre kunne diskutere verserende sager. Mener Ohms da virkelig, at det skal være forbudt at tale om en sag, fordi denne ikke er afgjort? Det betyder jo i praksis, at visse sager skulle blive mørkelagt i den offentlige debat i mange år, fordi de går gennem tre retsinstanser, før de eventuelt ender ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Sådan kan man ikke have en fri og levende demokratisk debat. Hvis Allan Ohms tænker efter, bør han anerkende denne væsentlige pointe.

Allan Ohms har selv deltaget yderst aktivt i debatten om Roskilde Kommunes ekspropriation af en erhvervsmands jord, selvom sagen ikke var afgjort, og erhvervsmanden selv bedyrede, at han kraftigt overvejede en retssag.

Sagen var således verserende. Men selvfølgelig udtalte politikere, en juraprofessor, Allan Ohms og mange andre sig om sagen, fordi det drejede sig om noget så vigtigt og principielt som ekspropriation. Det var en livlig, heftig og god debat, præcis sådan som det skal være i et demokrati.

OHMS FRYGTER I ØVRIGT for, at Mansour kommer til at skulle betale prisen for denne offentlige debat. Man må sige (og ja, jeg udtaler mig som politiker, for det er det, jeg er), at Ohms' omsorg for Mansour er malplaceret. Vi taler om en mand, der i 2007 blev idømt tre et halvt års fængsel for tilskyndelse til terror, og nu er han så idømt fire års fængsel for atter at opfordre til terror. Han har således intet lært, vil ikke forbedre sig og handler med fuldt overlæg.

Sådanne handlinger skal føre til udvisning, og det er klart, at hvis det viser sig, at den nuværende lovgivning ikke er stram nok til at garantere, at det sker, ja, så må lovgivningen laves om.