Jordemoder: Kære familier, der er grund til bekymring, hvis I skal føde på en fødeafdeling

Nu må politikere og patienter indse, at der er grund til at være bange. Fejl sker, når personalet er presset til det yderste. Og forholdene på landets fødeafdelinger har nu ramt grænsen, skriver jordemoder

"Jeg bliver træt, ked af det og frustreret. Og jeg får behov for at ytre mig. For at bruge min ytringsfrihed og fortælle åbent om mine oplevelser og de historier, jeg hører fra mine kolleger på forskellige afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland," skriver en jordemoder. Arkivfoto.
"Jeg bliver træt, ked af det og frustreret. Og jeg får behov for at ytre mig. For at bruge min ytringsfrihed og fortælle åbent om mine oplevelser og de historier, jeg hører fra mine kolleger på forskellige afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland," skriver en jordemoder. Arkivfoto. . Foto: Henrik Vering.

Jeg vågner sent. Min krop er stadig ved at komme sig over en nattevagt. Mine muskler er ømme, og jeg har ondt i hovedet.

Det første, jeg ser, er en sms fra min arbejdsplads. Der er igen udækkede vagter på fødegangen, og de har brug for at ændre på min vagt i morgen. Okay, det kan jeg godt.

Det næste, jeg ser, er en besked fra min gode veninde. Det er linket til en video fra Læger uden Grænser, hvor en dansk fødselslæge besøger Elfenbenskysten. Filmen belyser, hvor farligt det kan være at gå igennem en graviditet og fødsel.

Jeg får tårer i øjnene, da hun beskriver de sørgelige historier om kvinder og børn, der dør på grund af mangel på helt basale jordemoderfærdigheder i området. Jeg tænker over, hvor meget vi tager for givet at have den høje standard af omsorg for gravide og fødende, der findes her i Danmark.

Efterfølgende åbner jeg Facebook. Min side svømmer over med kolleger og bekendte, der deler deres frustrationer over de planlagte besparelser på sundhedsområdet, deriblandt svangreomsorgen, der netop er blevet offentliggjort. Dette knap et år efter at Folketinget bevilgede øremærkede penge til fødeafdelinger på grund af ekstrem travlhed og elendige arbejdsforhold. Også jordemødrenes forkvinde, Lillian Bondo, advarer om besparelser på svangreomsorgen.

Jeg bliver træt, ked af det og frustreret. Og jeg får behov for at ytre mig. For at bruge min ytringsfrihed og fortælle åbent om mine oplevelser og de historier, jeg hører fra mine kolleger på forskellige afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Jeg vil fortælle jer om jordemoderen fra mit eget afgangshold, der allerede nu, efter seks måneder, har sagt op, fordi presset på den afdeling, hun var på, var blevet for hårdt. Som nu bevidst søger væk fra fødegangsarbejdet.

Om jordemødre, der er så pressede, at de har tårer i øjnene, lige før de møder den næste patient. Om utilsigtede hændelser, hvor der ikke er tid til at måle blodsukker på et barn, der er i risiko for at have det dårligt. Hvor kvinder bløder efter fødslen, men akutmedicinen ikke er blevet fyldt op på grund af travlheden.

Om jordemødre, der har flere fødende på samme tid, og hvor der derfor ikke kan lyttes hjertelyd på det ene barn. Hvor princippet om én fødende pr. jordemoder er truet. Om jordemødre, der er i døgnkald og arbejder 24 timer i træk.

Om nyuddannede jordemødre, der ikke kan få hjælp og vejledning, når de skal sy en kvindes bristning efter fødslen. En kvinde, som resten af livet skal leve med resultatet af den måde, hun er blevet syet sammen på forneden.

Jordemødre er rigtig dygtige til at yde omsorg. Omsorg for vores patienter og omsorg for hinanden. I de seneste par år er ”egenomsorg” et ord, der også er blevet nævnt blandt jordemødre som noget, vi skal lære. I mange år har en del af denne omsorg for vores patienter dog vist sig ved, at vi som faggruppe har holdt os tilbage med at ytre os om de dårlige forhold på de danske fødeafdelinger. Vi løber hellere stærkere, springer mad og drikke over, og dropper at gå på toilettet, for at vores patienter ikke skal mærke travlheden og blive bange for at føde.

Men nu må politikere og patienter indse, at der er grund til at være bange. Fordi fejl sker, når personalet er presset til det yderste, og når der generelt ikke er nok personale.

Hvorfor er der mangel på personale, når vi uddanner flere jordemødre end nogensinde? Ja, fordi kun få kan holde ud at blive i faget i mere end et par år og derfor søger væk fra fødsler, travlhed, natte- og weekendarbejde til ringe løn.

Så nu må jeg ytre mig. For at yde omsorg for mig selv, mine kolleger og mine patienter.

Hvis svangreomsorgen bliver presset mere, end den er, er det et spørgsmål om tid, før vi kan høre historier som dem fra Elfenbenskysten, hvor kvinder og børn dør af komplikationer, der er til at forebygge og undgå.

Hvis I sparer mere på jordemødre, så er der grund til at blive bange.

Catrine Lindgren er jordemoder