Kære Martin Henriksen. Vi tørrer din bedstemors bagdel

Cheanne, Pernille og alle jer andre: Philip, Ayse, Abeo, Ploy, Ivinnguaq, jeg og alle os, der bærer et ”udenlandskklingende navn” og/eller har en ”anden hudfarve”, er danskere

Retorikken, der bliver brugt af folk som Martin Henriksen (DF), har gjort det ualmindelige og diskriminerende til helt almindeligt og acceptabelt, skriver Semi Kilic.
Retorikken, der bliver brugt af folk som Martin Henriksen (DF), har gjort det ualmindelige og diskriminerende til helt almindeligt og acceptabelt, skriver Semi Kilic.

HELT KONKRET blev jeg engang spurgt, om mine forældre var beskæftiget på arbejdsmarkedet.

Jeg blev ikke spurgt om, hvad de arbejder med, men om de var beskæftiget på arbejdsmarkedet. Jeg svarede ”Ja da” til spørgsmålet, og først efter jeg fik svaret på spørgsmålet, gik det egentlig op for mig, hvor ualmindeligt og ikke mindst diskriminerende spørgsmålet var. Men retorikken, der bliver brugt af folk som Martin Henriksen (DF), har gjort det ualmindelige og diskriminerende til helt almindeligt og acceptabelt.

Cheanne Nielsen kunne i midten af september på Dansk Folkepartis årsmøde forklare, hvordan ”udlændinge sviner, svindler, stjæler, voldtager og dræber”. Martin Henriksen, folketingsmedlem for DF, kunne i DR 2’s ”Debatten” i slutningen af september forklare, og efterfølgende definere, hvordan Jens Philip Yazdani ikke var dansk.

Dette til trods for, at den 18-årige Yazdani er født og opvokset i Danmark, bærer dansk statsborgerskab og er en aktiv del af samfundet. Én dag går der ikke, før Pernille Vermund, forperson for Nye Borgerlige, dagligt fremmedgør danskere, som afviger fra den normative, hvide hudfarve.

Men hvem er disse ”fremmede” egentlig, der – efter sigende – skulle være tyve, svindlere, antidemokrater og i hvert fald ikke danskere?

Er det Ayse? Pigen, der er SOSU-arbejder og som hver dag tager cyklen til det lokale plejehjem for at pleje og tage sig af vores ældre, men samtidig bliver kaldt perker?

Er det Abeo? Drengen, der er mekanikerlærling, og som konstant får afslag på sine praktikpladsansøgninger på trods af sin ihærdige søgen, men samtidig bliver kaldt for en doven neger?

Er det Ploy? Pigen med topkaraktererne på sit studium, der samtidig bliver kaldt thai-luder på gaderne?

Er det Ivinnguaq? Hende, der konstant får fortalt grønlænderjokes, for hun er vel alt andet end dansk?

KÆRE MARTIN, Cheanne, Pernille og alle jer andre. Philip, Ayse, Abeo, Ploy, Ivinnguaq, jeg og alle os, der bærer et ”udenlandskklingende navn” og/eller har en ”anden hudfarve”, er danskere. Vi har ikke brug for jeres definition, og vigtigst af alt: I har ingen magt til at gøre dette.

Vi er hverken tyve eller svindlere, og vi er i hvert fald ikke fremmede. Vi er en del af fælleskabet ”danskerne” – også når vi tørrer jeres, eller rettere vores, bedstemødres bagdele.

Skabelsen af og frygten for ”de fremmede”, der lever et parallelt liv ved siden af ”danskerne”, er noget, I har skabt. Parallelsamfund og ”anti-danske værdier” er noget, I har skabt, og, uanset om dette må forekomme jer paradoksalt, er det noget, I lever efter – ikke vi, ikke os.

Semi Kilic er studerende.