Kærligheden findes i Jesus Kristus - også for muslimer

I en kristen kirke skal det være en kristen gudstjeneste. Det var det også i Haderslev Domkirke nytårsaften, selvom en imam medvirkede, mener Jørgen Breindahl

Biskop Marianne Christiansen inviterede en imam til at læse op under nytårsgudstjenesten.
Biskop Marianne Christiansen inviterede en imam til at læse op under nytårsgudstjenesten. . Foto: Dr.dk.

Så er der igen diskussion i forhold til at invitere en imam med til nytårsgudstjeneste. Denne gang i Haderslev Domkirke med biskop Marianne Christiansen som prædikant. Sognepræst Henrik Højlund gør indsigelse i sin kommentar i avisen den 6. januar, hvor han gør opmærksom på, at Gud findes i Kristus - og kun i ham. Ja, men det kan jeg kun være enig i.

Men jeg kunne tænke mig at tilføje et par kommentarer. I min barndom og ungdom i Kolding i 1950'erne og 1960'erne oplevede jeg ydremissionstankegangen ved forskellige stævner, hvor ydremissionsfolk på hjemmeophold talte.

Den var lidt firkantet sagt, at de udsendte kristne missionærer havde ret i deres forståelse af sandheden om liv og død. Og de lokale befolkninger derfor uret. Den tankegang var blandt andet symboliseret i den lille negerdukke i søndagsskolen, der pænt nikkede, når vi kom en mønt i bøssen.

Vore dages ydremission er anderledes. Den er langt mere dialogbaseret. Hvor der bådes lyttes og tales - begge veje. Her gælder det selvfølgelig om at stå ved det, man tror på. Og som kristne er det Jesus Kristus.

Men som kristen tror jeg på, at Gud er kærlighed, og at al kærlighed her på kloden udspringer fra Gud, altså fra den Gud, som har åbenbaret sig i Jesus Kristus. Derfor er det for kristne ikke nogen gættekonkurrence, hvordan Gud er. Det kan vi læse om i Det Nye Testamente og høre om i landets kirker.

Der er selvfølgelig ingen kvalitativ forskel på næstekærlige handlinger mellem mennesker, uanset hvem der udøver dem. Alle næstekærlige handlinger udspringer fra den kristne Gud, som er kærlighed, uanset om de udøves af buddhister, kristne, muslimer, jøder, hinduer, ateister eller andre grupperinger.

Opgaven som kristne er - som for Johannes Døber - at arbejde på at bane vejen for, at mennesker med al slags tro eller mangel på samme kan nå til at opdage Kristus i eget hjerte. Dertil kan efter min opfattelse gensidig ærlighed være en af vejene. Altså hvor der - også i en kristen kirke - gives mulighed for at sætte ord på egen tro.

Som kristen er det min opfattelse, at den dybeste længsel, der findes i mennesker, er længslen efter at vide sig elsket af Gud. Kirkefaderen Augustin udtrykker det med ”det urolige hjertes længsel”. Det kan godt være, at den længsel hos mange ligger uforløst dybt inde i hjertekulen. Men min påstand er, at den findes hos alle.

Når Marianne Christiansen derfor taler om, som Henrik Højlund citerer, at ”det inderste forhold til Gud er inde i hjertekammeret. Men måden, vi taler om Gud og tror på, er vi nødt til at dele, for det er i den, vi lever sammen”, så forbinder jeg det netop med betydningen af dialogen. Også på tværs af religionerne. Det har efter min opfattelse intet med religionsblanderi at gøre. I en kristen kirke skal det være en kristen gudstjeneste. Det var det også i Haderslev Domkirke nytårsaften.

Jørgen Breindahl, Ringparken 2, Hedensted