ROCKWOOLFONDEN har i sin seneste undersøgelse fået blotlagt, hvad vi alle vidste i forvejen: Der mangler folk i industrien. For få unge vælger en erhvervsuddannelse, og for mange vælger gymnasiet og efterfølgende en humanistisk uddannelse.
Men hvad skal vi dog gøre ved det? Ud over blot at stå hændervridende og jamre. Jeg tror, at man mange steder i erhvervslivet er for ensidigt fokuseret på egne behov - faktisk så forblændet, at man ikke magter at sætte sig i de unges sted - de unge, man så forfærdeligt gerne vil tiltrække, så man kan få indfriet behovet for arbejdskraft.
Men erhvervslivets behov er ikke nødvendigvis overensstemmende med de unges behov. Skal man nå de unge, må man ærligt og oprigtigt ville de unge, give plads til de unge og tro på de unge.
Man kommer ingen vegne med at pådutte dem erhvervslivets behov. Man kommer heller ingen vegne ved at fortsætte den evige messen: ”De unge er ikke, hvad de har været” eller ”Dengang jeg stod i lære, var der rigtige lærlinge til”.
Man vil kun være i stand til at tiltrække de dygtige unge, hvis man i virksomhederne er tiltrækkende og ud over lønnen har noget interessant at tilbyde. De unge er jo ikke unge af i går - som os andre. De er unge af i dag - unge af en ny tid.
Netop dette skal erhvervslivet forsøge at fange, forstå og omsætte, hvis man vil drive det til andet og mere end at stå og klynke på sidelinjen, mens de unge i hobetal bliver budt velkommen på gymnasiet - et uddannelsessted, der i høj grad er på bølgelængde med unge - af i dag.
Man skal behandle de unge med respekt, oprigtig interesse og plads til udvikling. Endelig skal man også afstå fra at tale erhvervsskolerne ned i et sort hul.
Følger man denne recept, vil alt det, erhvervslivet har at byde på, hurtigt rygtes blandt de unge, og dermed kan de unges behov og erhvervslivets tilgodeses på samme tid.
Frank Erhardt Andersen er uddannelseskonsulent i arbejdsgiver- og brancheforeningen Arbejdsgiverne