Kampen om vægten. Ny dom i USA skaber debat om arbejdspladsers ret til at diskriminere

Dom over casino i New Jersey sætter igen liv i den amerikanske debat om arbejdspladsernes diskrimination af overvægtige. Arkivfoto: En overvægtig amerikaner på en gade i Chicago, Illinois.
Dom over casino i New Jersey sætter igen liv i den amerikanske debat om arbejdspladsernes diskrimination af overvægtige. Arkivfoto: En overvægtig amerikaner på en gade i Chicago, Illinois. . Foto: JEFF HAYNES Denmark.

Når en ny servitrice hyres på kasinoet Borgata Hotel Casino & Spa i Atlantic City i New Jersey, bliver hun bedt om at træde op på en badevægt og at indvillige i hyppige indvejninger under ansættelsesforløbet. Tager hun mere end syv procent af sin oprindelige kropsvægt på, forbeholder kasinoet sig ret til at suspendere hende uden løn, indtil hun har slanket sig.

Og kravet, som mandlige tjenere er undtaget, er inden for lovens rammer. Det siger en overdommer i New Jersey, der netop har afvist 22 tidligere Borgata-servitricers sag mod kasinoet, som de anklager for diskrimination baseret på både vægt og køn.

Servitricerne ved, hvad de går ind til, når de siger ja til jobbet, og domstole i USA har i øvrigt altid opretholdt, at arbejdsgivere har ret til at påberåbe sig stereotype begreber om, hvordan mænd og kvinder bør tage sig ud, konstaterer overdommeren, Nelson Johnson.

Kendelsen i New Jersey sætter fokus på amerikanernes vedvarende accept af arbejdspladsers ret til at diskriminere baseret på vægt og udseende. Mens nationale og lokale love inden for de seneste årtier har forbudt de fleste former af diskrimination på arbejdspladsen, er Michigan den eneste af de 50 delstater, hvor det i dag er ulovligt at diskriminere baseret på vægt eller højde.

LÆS OGSÅ: Unge er drivkraften bag historisk værdiskifte i USA

Vægt er den sidste bastion for accepteret diskrimination på arbejdspladsen, konstaterer James J. Parks, der er partner for advokatfirmaet Jaffe Law Firm, der specialiserer sig i chikane på arbejdspladsen.

Den Michigan-baserede advokat Richard Bernstein, der specialiserer sig i diskrimi-nationssager ,betegner New Jersey-kendelsen som bekymrende og siger, at den kan danne præcedens for fremtidige sager i hele USA.

Det er en skrækkelig kendelse. Du er nødt til at se på de vidtrækkende konsekvenser. Du er altid nødt til at se på afgørelser med et bredt strøg. Denne afgørelse giver arbejdsgivere en gevaldig magt over de ansatte, siger han til ugemagasinet Time.

Andre forsvarer imidlertid arbejdsgiveres ret til at stille klare krav om vægt og udseende. Retssagen belyser to alvorlige emner i det moderne amerikanske samfund det kvindelige skønhedsideal og den overdrevne proceslyst fremfører eksempelvis avisen The Press of Atlantic City.

Borgata-servitricernes klage er i overensstemmelse med politisk korrekte budskaber om, at vi ikke må diskriminere baseret på udseende, og at det er forkert at straffe andre for at tage på i vægt, lyder det i avisen.

Men det betyder ikke, at du kan lade dig ansætte som smækker servitrice, indvillige i visse standarder og derpå forvente, at en domstol betegner det hele som diskrimination, konstaterer The Press of Atlantic City i en leder, der betegner overdommer Nelson Jonhsons afgørelse som politisk ukorrekt, men rimelig.

Antallet af overvægtige og fede amerikanere er steget voldsomt inden for de seneste to årtier, og antallet af sager om vægtdiskrimination er steget tilsvarende. Eksempelvis er også de amerikanske drengespejdere, Boy Scouts of America, kommet i vælten for at nægte drenge med et kropsmasseindeks (en ofte brugt måleenhed til at klassificere kropsvægt) på over 40 at blive korpsledere.

Ifølge sundhedsmyndigheden Centers for Disease Control er mere end en tredjedel af alle amerikanske voksne i dag fede, mens det samme gælder for 19 procent af alle børn. En undersøgelse fra Rudd Center for Food and Obesity på Yale University viser, at 65 procent af amerikanske mænd og 81 procent af amerikanske kvinder bakker op om love, der beskytter mod vægtdiskrimination på arbejdspladsen.