Gælder dyrevelfærd også insekter?

"De fleste accepterer i dag, at pattedyr, fugle og fisk og enkelte andre dyr, herunder blæksprutter, kan have mere eller mindre velfærd - og at vi derfor i hvert fald i nogen grad er nødt til at overveje, hvordan vores handlinger påvirker dem. Men hvad med for eksempel dræbersnegle og kakerlakker. Kan de have velfærd?" spørger universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris. Scanpix

Umiddelbart synes de fleste af os nok bedre om babysæler end edderkopper, men etisk set er det tvivlsomt, om vi kan basere vores etiske forpligtelser på, om vi lige kan lide dem, som vi har i vores magt
Mickey Gjerris

En af løsningerne på fødevaremanglen i verden kan være, at vi begynder at producere insekter som kilde til både føde for mennesker og foder til dyr. En af de problemstillinger, som denne udvikling rejser, er, om der er grund til at tage vare på de nye produktiondyrs velfærd

Man bør ikke påføre andre levende væsener smerte og lidelse, med mindre det er nødvendigt. Lige så indlysende den leveregel er, lige så svært er det at blive enige om, hvornår det er ”nødvendigt”.

Hver dag kloden rundt bliver dyr rutinemæssigt anvendt til underholdning, mad, forskning, selskab og arbejde - ofte på måder, der indebærer et liv og en død for dyret, som vi ikke ville acceptere, hvis der var tale om vores hund eller kat, men som vi accepterer for at nå vores mål: for eksempel billigt bacon.

Den dyreetiske diskussion handler imidlertid ikke kun om, hvornår hensynet til dyrene må vige. Et andet centralt spørgsmål er, hvilke væsener, som egentlig er etisk relevante? Holder vi os til diskussionen om, hvor grænsen går i forhold til dyrevelfærd, bliver spørgsmålet, hvilke dyr, som rent faktisk kan opleve smerte, lidelse, lyst og glæde.

De fleste accepterer i dag, at pattedyr, fugle og fisk og enkelte andre dyr, herunder blæksprutter, kan have mere eller mindre velfærd - og at vi derfor i hvert fald i nogen grad er nødt til at overveje, hvordan vores handlinger påvirker dem. Men hvad med for eksempel dræbersnegle og kakerlakker. Kan de have velfærd?

Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter en række rapporter fra FN og andre internationale organisationer har foreslået, at en af løsningerne på fødevaremanglen i verden er, at vi begynder at producere insekter som kilde til både føde for mennesker og foder til dyr.

Det vil samtidig have den sidegevinst, at produktionen vil være mere klima- og miljøvenlig og bruge langt færre ressourcer i form af landbrugsjord, vand med mere end den nuværende produktion af især oksekød.

Skal insekter for alvor bidrage til at løse disse alvorlige problemer, er det imidlertid ikke nok blot at gå ud og se, hvad man nu lige kan fange. Der skal udvikles intensive produktionssystemer for at opnå en volumen og en effekt, som er interessant.

En af de problemstillinger, som denne udvikling rejser, er, om der er grund til også at tage vare på de nye produktiondyrs velfærd. Eller er insekter blot biologiske maskiner uden bevidsthed og forståelse for deres situation?

De færreste har nok spekuleret over, om de står i et etisk forhold til kakerlakker, men en række forskningsresultater tyder på, at så forskellige væsener som snegle, edderkopper, kakerlakker, bier og fluer har nogle af de samme mentale evner, som de dyr, vi normalt opfatter som væsener, vi har et etisk ansvar for. De kan i et vist omfang lære nye færdigheder, lære af hinanden, huske, anvende avancerede jagtmetoder, lægge planer og opleve smerte.

Umiddelbart synes de fleste af os nok bedre om babysæler end edderkopper, men etisk set er det tvivlsomt, om vi kan basere vores etiske forpligtelser på, om vi lige kan lide dem, som vi har i vores magt.

Grundtanken må være, at dem, der kan påvirkes negativt af vores magt, har vi et ansvar for - også selvom vi ikke føler for det.

Det rejser en lang række udfordringer, hvis vi skal til at spise larver i stedet for bøffer. For mange er udfordringen først og fremmest af æstetisk karakter - men mere og mere tyder på, at vi også står foran en række dyreetiske udfordringer, hvis vi skal til at have nye husdyr - også selvom de er en del mindre end dem, vi kender i dag.

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm, formand for Hospice Forum Danmark, Tove Videbæk, og medlem af Det Etiske Råd og universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris