Ideologier er vores svaghed

Til alle tider i alle kulturer har vi menneskers forskellighed været en vores styrke - og ideologier vores svaghed

"Fødevarer er en af de helt store syndere i CO2-regnskabet, og ved at spise friske fisk, fanget lokalt og bæredygtigt, opnås der mange gevinster," siger Hans Jacob Jensen.
"Fødevarer er en af de helt store syndere i CO2-regnskabet, og ved at spise friske fisk, fanget lokalt og bæredygtigt, opnås der mange gevinster," siger Hans Jacob Jensen.

DET lykkedes ikke at stoppe klimaforandringerne i tide. Og folketingsmedlem Christian Juhl fra Enhedslisten fortsætter i samme stil gennem et indlæg bragt onsdag den 1. april.

Dansk kystfiskeri med naturskånsomme redskaber, der efterlader naturen og fiskebestande intakte, er under voldsomt pres fra socialisterne i vores eget Folketing. Ved at forenkle fiskeriloven kunne Christian Juhl skabe bedre vilkår for bæredygtigt kystfiskeri. Man har valgt det stik modsatte, og her finder man netop den pedantiske regulering af markedet, som Juhl efterspørger, hvilket kun øger udledningen af CO2.

Kystfiskere skaber små samfund, der hvor det ellers er svært at fastholde bosætning. Vores autentiske havnemiljøer er små kulturperler fra Skagen til Svaneke, og vi er en del af den kulturarv, der er langs kysterne, og vi har til alle tider været fulgt af andre erhverv og kunst og kultur.

En enkel måde at bekæmpe øget forurening og de klimaproblemer på, vi alle er konfronteret med, er netop at spise lokale, bæredygtige fødevarer. Fødevarer er en af de helt store syndere i CO2-regnskabet, og ved at spise friske fisk, fanget lokalt og bæredygtigt, opnås der mange gevinster, som de danske socialister har svært ved at få øje på: reduceret CO2-udledning, større biologisk diversitet, mere bosætning i vandkanten, højere folkesundhed, bedre beskæftigelse og sikkert meget mere.

Til alle tider i alle kulturer har vi menneskers forskellighed været en vores styrke. Ideologier vores svaghed.

Hans Jacob Jensen er fisker og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri