Katolske skoler gør elever til mænd og kvinder for andre

Close up on female hands folded in prayer at a wooden

I Frankrig har Maiken Skeem oplevet, hvordan hendes søns skole gennem en håndgribelig medmenneskelighed åbner sig for forældre og børn, der måske ikke tidligere har mødt kristen pædagogik. Når vi kan vise, at der er sammenhæng mellem det gode, det smukke og det sande, så står vi meget stærkt som skole, skriver rektor for katolsk gymnasium. Iris

Vi er blevet mere uvidende om, hvad det vil sige at have en tro, og det risikerer at gøre os fattigere som samfund. Derfor er troen netop en vigtig del af skolegangen i den katolske skole, skriver Lise Baadsgaard Jepsen, der er rektor på det katolske Niels Steensens Gymnasium

TAK TIL Maiken Skeem for en fin kronik i Kristeligt Dagblad lørdag den 4. december om hendes søns gode oplevelser på en fransk katolsk skole under overskriften ”Findes der mon engle?”.

Jeg glædede mig særligt over bemærkningen om, at skolens kristne identitet viser sig ved, at man hjælper hinanden. Det er nemlig en ambition, jeg som rektor på Niels Steensens Gymnasium arbejder med hver eneste dag.

Vi skal vise, at vores faglighed går hånd i hånd med omsorgen for den enkelte. For jeg er overbevist om, at katolske skoler har noget at tilbyde, som samfundet i den grad har brug for: mere fokus på det hele menneske og større opmærksomhed om tro og identitet.

Niels Steensens Gymnasium er opkaldt efter den store danske videnskabsmand og teolog Niels Steensen (1638-86), og vi føler os forpligtede af hans naturvidenskabelige indsigt og eksistentielle stræben.

Vi er også en jesuiterskole og forsøger at leve op til den pædagogik, der karakteriserer jesuitternes skoler over hele Jorden: at stimulere eleverne intellektuelt og gøre dem til mænd og kvinder for andre.

Det er et flot udgangspunkt, men resultaterne kommer ikke bare dumpende ned fra himlen. For selvom principperne er både smukke og gode, skal de næres af den positive opmærksomhed, skolen i praksis viser sine elever, for også at blive sande.

I Frankrig har man i over 100 år adskilt kirke og stat. Dertil kommer, at de frygtelige terrorhandlinger det sidste år har ført til endnu større mistænkeliggørelse af al religion.

I Danmark er situationen en anden, men også hertillands kan man fornemme en marginalisering af religion. Samtidigt er vi blevet mere uvidende om, hvad det vil sige at have en tro, og det risikerer at gøre os fattigere som samfund.

I Frankrig har Maiken Skeem oplevet, hvordan hendes søns skole gennem en håndgribelig medmenneskelighed åbner sig for forældre og børn, der måske ikke tidligere har mødt kristen pædagogik.

Det et er også min erfaring i en dansk sammenhæng. Når vi kan vise, at der er sammenhæng mellem det gode, det smukke og det sande, så står vi meget stærkt som skole.

Lise Baadsgaard Jepsen, rektor på Niels Steensens Gymnasium, Skt. Kjeld Gade 3, København Ø