Kirkens Korshær: Det er en politisk illusion, at fattigdom får mennesker i arbejde

DR sætter i denne tid uligheden på dagsordenen med programmer om de rigeste og fattigste og stiller ...

DR sætter i denne tid uligheden på dagsordenen med programmer om de rigeste og fattigste og stiller spørgsmålet, hvorvidt den voksende ulighed herhjemme gavner væksten og motivationen for at komme i arbejde for dem, der ikke har et job, eller om uligheden virker lige modsat. Her ses Allan, som medvirker i programserien ”En vej – to verdener”. Han bor i en etværelses lejlighed i Gellerup ved Aarhus. – Foto: Blu/DR

Vi yder i Kirkens Korshær helt basal hjælp til at afhjælpe nøden. Vi gør det for menneskers skyld, men vi gør det under højlydt protest. Danmark knækker over, og de, der har for lidt i forvejen, får endnu mindre.

Der er grænser for, hvor langt en kontanthjælp kan strækkes, hvis man skal leve et liv med mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. For nogle bliver det umuligt, skriver chefen for Kirkens Korshær Helle Christiansen

ØKONOMISK FATTIGDOM og ulighed er på dagsordenen i Danmark for tiden. Flere analyser og undersøgelser fra for eksempel Casa og SFI viser ud fra forskellige parametre, hvad det vil sige ikke at have råd til det, de fleste andre har – medicin, mad, husleje.

DR sætter lige nu uligheden på dagsordenen med programmer om de rigeste og fattigste og stiller spørgsmålet, hvorvidt den voksende ulighed herhjemme gavner væksten og motivationen for at komme i arbejde for dem, der ikke har et job, eller om uligheden virker lige modsat.

Ulighed og fattigdom optager sindene. Og med god grund. For vores samfund kendes på den måde, vi behandler fattige mennesker på.

I Kirkens Korshær driver vi varmestuer, væresteder, herberger og familiearbejde for socialt udsatte mennesker. Her ser vi hver dag, hvad den økonomiske fattigdom rent faktisk betyder.

Mennesker, der aldrig kommer ud af deres gæld. Mennesker, som giver op, fordi kravene til at kunne forsørge sig selv er så høje, at psykisk sygdom, misbrug og gæld stikker en kæp i hjulet, før man overhovedet er begyndt.

Afskaffelsen af fattigdomsgrænsen i Danmark var sminke. Hver eneste dag bekræftes vi i, at fattigdommen i sig selv ikke er afskaffet – tværtimod.

Regeringen og støttepartierne ventes nu at genindføre et kontanthjælpsloft, som for nye kontanthjælpsmodtagere får virkning fra næste måned, og som fra oktober vil gælde de nuværende modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Hver dag ser vi nye indlæg i pressen om, hvordan flere fremover må gå fra hus og hjem, og hvordan endnu flere vil komme til at lide væsent‑ lige afsavn både materielt og socialt.

Meningen med kontanthjælpsloftet er angiveligt, at flere skal komme i arbejde, alene fordi det bliver mere attraktivt at være i job. Men hvordan det?

Når man er syg, psykisk eller fysisk, og ikke kan arbejde? Når der ifølge de almene boligselskaber ikke er billigere boliger at flytte til? Når man ligger søvnløs, fordi man ikke ved, hvorfra pengene til huslejen skal komme, men forventes at have overskud til at skrive uendelige mængder af ansøgninger?

Når man ikke har råd til tandlæge og medicin, men forventes at kunne møde frisk og velsoigneret op til en jobsamtale? Hvordan skal man få et arbejde, hvis man ikke har råd til at sørge for sin familie eller sit eget helbred?

Hvis folketingsflertallet træffer beslutning om et kontanthjælpsloft som fremlagt i regeringens lovforslag, er det vel vidende, hvilke konsekvenser det vil få.

Vi yder i Kirkens Korshær helt basal hjælp til at afhjælpe nøden. Vi gør det for menneskers skyld, men vi gør det under højlydt protest. Danmark knækker over, og de, der har for lidt i forvejen, får endnu mindre.

Der er grænser for, hvor langt en kontanthjælp kan strækkes, hvis man skal leve et liv med mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. For nogle bliver det umuligt. Regeringens erklærede mål er færre hjemløse, ikke flere. Det genindførte kontanthjælpsloft får modsat effekt. Og det ved folketingsflertallet godt.

Det er ikke rimeligt at lade vores samfund knække midt over. Alligevel lader politikere sig forblænde af det annoncerede tryllenummer: Hvis vi bare presser de fattige hårdt nok, så bliver de usynlige, og så er problemet løst. Men i Kirkens Korshær ser vi dem, og vi kommer til at se endnu flere.

Helle Christiansen er chef for Kirkens Korshær