Kjeld Holm: Man kan ikke se kristendommen som en fritidsbeskæftigelse

Man kan komme ofte eller sjældent i kirke, det er ikke afgørende i den sammenhæng, men man kan ikke forholde sig til kristendommen som en fritidsbeskæftigelse, mener biskop Kjeld Holm

Kjeld Holm, Biskop ÅrhusFoto : Peter Kristensen
Kjeld Holm, Biskop ÅrhusFoto : Peter Kristensen.

Uden at ville virke snobbet må jeg tilstå, at det er yderst sjældent, at jeg ser tv-udsendelserne om livsstil, herunder heller ikke dem, hvor et par såkaldte livsstilseksperter render rundt i et hus eller lejlighed sammen med en DR-journalist og ser på møbler, tøj, madvarer med videre for at finde ud af, hvilken kendis der nu bor her.

Men for nylig blev jeg alligevel hængende og overværede, hvordan de nævnte i programmet Kender du typen? bevægede sig rundt i en Østerbro-lejlighed i København og gættede på, hvem det dog kunne være, der boede her. Undervejs var der diverse gættekonkurrencer og ledetråde. Beboeren fik de at vide var noget så sjældent og forargeligt som ryger. Og, kunne journalisten også fortælle, beboeren interesserede sig også for religion. Nu var det for alvor ved at være eksotisk, men hvori bestod hendes (for vi havde fået at vide, at det var en hun) religiøse interesse så i. Var hun buddhist, kristen eller noget helt tredje, som jeg ikke kan huske?

Forsker:Folkekirken står foran kristning

De påståede og bestemt også i egen selvopfattelse begavede og indsigtsfulde livsstilseksperter kunne så på baggrund af, hvad de allerede havde set, nå frem til det resultat, at hun nok var buddhist. Ja, det var måske så meget sagt, og så kom den nærmest guddommelige replik fra den ene af eksperterne: Jeg tror, det er sandsynligt, at hun er fritids-buddhist. Og vedkommende tilføjede så indsigtsfuldt, at buddhismen stod forholdsvis stærkt på Østerbro. Fritidsbuddhist!

Således opstår der bestandig nye ord i sproget. Og man blev helt taknemmelig, for nu kan vi også forny betegnelserne for folkekirken. Nu behøver vi ikke længere at tale om firhjulskristne, det er jo også et ord, der i mange, mange år er blevet skamredet, og det har så negativ en klang. Nej, lad os give os til at tale om fritidskristne. Så bliver det positivt: Nogle dyrker maratonløb i deres fritid, andre dyrker kristendommen. Og om mandagen vender man så tilbage til den krævende hverdag!

At det så åbenbart er kommet på mode på Østerbro at være fritidsbuddhist, kom noget bag på mig, men jeg bor der jo heller ikke og kender ikke så mange i den i øvrigt charmerende bydel i København. De, jeg kender, er åbenbart lidt bagud i forhold til bydelens tidsånd, men det kan selvfølgelig ændre sig, måske hvis de flytter til en mere eksklusiv del af Østerbro.

Journalisten nikkede imponeret, for hvilken indsigt også i den religiøse verden. Men han måtte alligevel korrigere opfattelsen. Beboeren var ikke fritidsbuddhist, hun var kristen. Det var Bibelen, hun læste i. De to eksperter så både overraskede og imponerede ud. Tænk, at der fandtes sådanne fremmedartede væsner på Østerbro!

Beboeren viste sig at være skuespilleren og instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis, der skabte filmen om Hvidstengruppen, et værk, der med rette blev set af utallige mennesker, og som man kun kunne blive dybt grebet af. Mennesker, der ikke var optaget af, hvad deres fritid skulle gå med, men som satte livet ind på, at danskerne kunne blive herre i deres eget hus igen. Mennesker, der også var dybt forankrede i deres kristne tro, ikke som en fritidsbeskæftigelse, men som et udtryk for livets alvor og forpligtelse og for at få mod til at leve et vanskeligt og modsætningsfyldt liv og dog gøre det med glæde.

Man kan undre sig over, at den dybt seriøse Anne-Grethe Bjarup Riis gad være med i en så tåbelig udsendelse, men det skal bestemt være hende tilgivet, for i den branche er man nødt til at gøre opmærksom på sig selv.

GRAFIK: Sådan har kristendommen ændret sig på 100 år

Skal man bebrejde nogen noget, må det være Danmarks Radio, der lige nu åbenbart bevidst søger at gøre alt, også det mest alvorlige, til underholdning. For man har den opfattelse, at det er den eneste måde, hvorpå man kan få folk i tale. Og igen og igen får man stillet spørgsmålet af medieverdenen, om kristendommen ikke kunne vinde lidt flere tilhængere ved at blive noget mere underholdende? Hvis ikke gudstjenesten var så kedelig?

Svaret er enkelt og sikkert også kedeligt nemlig, at der er noget, der ikke kan gøres til underholdning, og der er noget, der ikke kan begrænses til en fritidsbeskæftigelse. Man kan komme ofte eller sjældent i kirke, det er ikke afgørende i den sammenhæng, men man kan ikke forholde sig til kristendommen som en fritidsbeskæftigelse. Det betyder ikke, at man så ikke behøver at tænke på andet, et kristent engagement kan være gemt væk i bevidstheden i lange tider, men når det gør sig gældende, så er det hele livet om at gøre.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard