Hver dag byder på nye overskrifter om flygtninge, der banker på Danmarks og EU's port. Der er tragiske historier om mennesker, der forlader alt, og nogle, der omkommer i deres jagt på et bedre liv – som vi netop har oplevet i Østrig, hvor 71 flygtninge på tragisk vis er omkommet i en lastbil.
Der er også konstant nye indlæg i en følelsesladede debat om, hvordan vi skal håndtere situationen her hjemme.
Men i denne uge er det også et spørgsmål, som verdens lande kan gøre noget ved. I hvert fald hvis vi taler om fremtiden, hvor flere mennesker tvinges på flugt af klimaforandringer.
Klimaforandringerne påvirker alle, men fattige mennesker er mere sårbare, da de i mange tilfælde mangler muligheder for at tilpasse sig stigende vandstand, storme og tørke.
Forskerne peger derfor på, at antallet flygtninge i verden vil stige i de kommende årtier. I 2050 forventer man, at mellem 150 og 200 millioner mennesker har forladt deres hjem på grund af klimarelaterede katastrofer.
Lige nu sidder diplomater fra alle verdens lande i Bonn for at forhandle om en global klimaaftale. Aftalen forventes først at falde på plads ved et topmøde i Paris i december, men der er stadigvæk lang vej til enighed.
En af de knaster, det er svært at blive enig om, er, hvad man skal gøre, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne. Det er netop disse situationer, hvor mennesker tvinges til at flygte, som skaber splid.
For de små østater er det et afgørende spørgsmål, men de rige lande ser en tikkende bombe, hvis mennesker, der migrerer på grund af klimaforandringer, skal kobles til de udslip, der i dag bidrager til de stigende globale temperatur. Vil Maldivernes beboere kræve kompensation, hvis deres øer sluges af havet? Forventes EU eller andre lande med store udslip at tilbyde plads og statsborgerskab?
Forhandlingerne i Bonn kommer ikke til at tage flygtningespørgsmålet op direkte, men hele debatten om klima bliver afgørende. Hvis de globale udslip ikke reduceres, hvis klimatilpasning ikke prioriteres, og hvis risikoen for klimarelaterede flygtningekatastrofer ikke håndteres, vil der komme flere mennesker i små både i Middelhavet og i lukkede lastbiler gennem Tyrkiet – eller Østrig.
Den klimaaftale, der skal vedtages i Paris i december, skal skabe rammer for de kommende årtiers internationale klimasamarbejde. Alle problemer bliver ikke løst, men det er vigtigt, at de store udfordringer bliver adresseret, og at der bliver enighed om, hvordan de skal tages videre.
Spørgsmålet om, hvad der sker, når mennesker ikke længere kan tilpasse sig klimaforandringerne, og de bliver nødt til at flygte, er derfor et af de temaer, som skal løftes ved forhandlingerne i denne uge.