De to ugers forhandlinger blev afsluttet med en aftale - men en aftale så tynd, at det er svært at se, hvordan den skal kunne skabe en reel forskel. Vi havde muligheden for at tage et stort skridt fremad i den globale klimakamp, men i stedet giver aftalen en fornemmelse af, at verdenssamfundet endnu engang gambler med vores fremtid.
Der var ellers kommet mange vigtige meldinger op til mødet i Lima. I oktober fremlagde førende klimaforskere en status på klimaforandringer, der netop understregede vigtigheden af at handle, og i september gav statsministre fra hele verden tordentaler ved et klimamøde i New York.
Der manglede altså ikke viden eller argumenter for at tage til Lima med en øget ambition. Men trods det ankom stort set alle lande med gamle, støvede mandater, der ikke gav fleksibilitet til reel forhandling eller dialog. Som eksempel kan nævnes EU, der flere gange understregede, at de ikke havde mandat til at tale om spørgsmålet om, hvad der vil ske, når det ikke længere er muligt at tilpasse sig klimaforandringerne.
Men netop det spørgsmål er et af de fattigste landes højeste prioriteter, og det kan umuligt have undgået EU's opmærksomhed, at det ville blive en debat i Lima.
Men der findes også håb. Der, hvor regeringerne ikke kan levere, ser vi andre aktører træde ind. Det civile samfund var igen på barrikaderne i Lima. Der var en stor demonstration, en interreligiøs gudstjeneste og et hav af events, debatter, seminarer og udstillinger om klima. Et bredt folkeligt engagement vokser rundt om i verden, og budskabet er tydeligt – folket ønsker handling nu!
Og samtidig med det voksende folkelige engagement vil flere og flere firmaer og investorer også støtte bæredygtig udvikling. Imens jeg deltog i svære forhandlinger i Lima, så jeg min twitterfeed blive fyldt af positive nyheder om elbiler, vindmøller og solfangere og nye løsninger, der bruger mindre energi.
Folket og markedet er ikke i tvivl om, at vi må passe på vores klima og hinanden – derfor bliver politikerne også nødt til at lytte og handle. Der sker noget, og de regeringer, der ikke ser det, er allerede bagud.