KLM-debat: ”Østergaard blander tingene sammen”

Uddannelsesminister Morten Østergaard blander tingene sammen og modsiger sig selv, når han hævder, at den almene dannelse bliver styrket i den nye læreruddannelse. Det skriver underviser på læreruddannelsen

Underviser argumenterer i et debatindlæg for, at faget KLM, kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab bør bevares på læreruddannelsen
Underviser argumenterer i et debatindlæg for, at faget KLM, kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab bør bevares på læreruddannelsen. Foto: Johan Gadegaard.

Den nye læreruddannelse kommer til at styrke den almene dannelse, skriver uddannelsesminister Morten Østergaard (R), men ministeren blander fagene på læreruddannelsen sammen med fagene i skolen. Det er vigtigt at skelne mellem de lærerstuderendes almene dannelse og skoleelevers almene dannelse.

De lærerstuderende har nu faget KLM, kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab, som er et alment lærerkvalificerende fag. Faget KLM på læreruddannelsen er ikke blot et dannelsesfag for de kommende lærere, men tillige et vidensfag, hvor man får en specifik viden om filosofi, religion og idéhistorie blandt andet.

Uden den viden kan man ikke gøre sig tanker om, hvorfor vi har den skole, vi har i dag. Og uden den viden kan de kommende lærere ikke give skoleeleverne almen dannelse.

LÆS OGSÅ: Østergaard i KLM-debat: Den almene dannelse bliver styrket

For grundspørgsmålene for kommende lærere er: Hvorfor har vi i det hele taget den skoleform, vi har? Hvorfor er det for eksempel ikke bare drenge, der går i skole? Hvorfra stammer tanken om, at alle mennesker er ligeværdige? Hvorfor vil vi gerne have, at skoleeleverne er gode til at debattere? Hvorfor har vi en skole, hvor der er dialog med læreren?

Hvorfor lægger skolen vægt på samarbejde og ikke udenadslære? Hvorfor er samfundet interesseret i, at elever bliver fagligt dygtige og på samme tid dannede? Hvorfra stammer demokratitanken, hvad er en god medborger, og hvor kommer vores samfunds idégrundlag fra? Hvordan lever vi vores liv? Hvad er meningen med livet? Betyder det noget for skolen? Hvad er kristendom egentlig, og hvad kendetegner jødedom og islam? Hvad sker der, når forskellige kulturer mødes også i skolen?

Når Morten Østergaard i Kristeligt Dagblad den 20. februar skriver, at elementerne fra KLM kommer til at gennemsyre hele uddannelsen, har jeg svært ved at se det for mig.

Forestiller han sig, at idrætsunderviseren på læreruddannelsen lige tager et par teoritimer om menneskets syn på og forhold til den fysiske krop fra antikken og frem til i dag? Eller at natur og teknik-holdet på læreruddannelsen bliver undervist i den idéhistoriske udvikling inden for forholdet mellem naturvidenskab og kirke en udvikling, som har betydning den dag i dag? Og i hvilke fag er det lige, at man skal se på, hvordan religiøse tanker har påvirket samfundet?

LÆS OGSÅ: Nedvurdering af faglighed i KLM er åndelig dovenskab

Morten Østergaard skriver endvidere, at kun 22 procent af de lærere, der underviser i kristendomskundskab og historie, er linjefagsuddannede, og videre: Ved at give slip på bindingerne på uddannelsen og fokusere på, hvad de studerende kan, når de kommer ud, vil den nye læreruddannelse føre til, at langt flere kommer ud med undervisningskompetence i flere fag, og til en styrkelse af ikke mindst alment dannende fag som kristendom og historie. Eleverne i folkeskolen vil således i højere grad møde lærere, der har en faglig fordybelse i disse fag.

At kun få lærere, der underviser i historie og kristendomskundskab i folkeskolen, er linjefagsuddannede, har intet med faget KLM på læreruddannelsen at gøre. Og hvordan kan han påstå, at eleverne i højere grad vil møde lærere, der har en faglig fordybelse i kristendom det hedder nu kristendomskundskab og historie?

LÆS OGSÅ: Professor: KLM-faget hører ikke fortiden til

Større faglig fordybelse kan lærerne kun have, hvis de har valgt fagene som linjefag, og da ministeren velsagtens ikke kan se ind i fremtiden, hvad kommende lærerstuderende vælger som linjefag, kan han ikke udtale sig om det.

Eller mener han, at fordi man har undervisningskompetence i flere fag, har man pludselig faglig fordybelse i historie og kristendomskundskab?

Morten Østergaard vil gerne have, at den almene dannelse skal gennemsyre hele uddannelsen. Flotte ord, men hvordan det skal lade sig gøre i praksis, er uvist.

Derimod ved man, at hvis man har haft et fyldigt forløb i KLM, er man godt rustet, og dette fags indhold vil den studerende bære med sig gennem hele studietiden, og således vil den almene dannelse oven i købet funderet i viden stadigvæk komme til at gennemsyre hele uddannelsen.

Åse Merete Morsø, underviser i læreruddannelsen, Bjørnholt 164, Lystrup