Formand for handicapråd: Dårlige handicapoplevelser kræver bedre dialog

Kommunerne må invitere borgerne med handicap ind til at fortælle om deres situation, og så må sagsbehandlere og ledere øve sig på at forstå den vanskelige virkelighed, som ikke altid passer naturligt i de kasser og paragraffer, man har med, skriver debattør

Det er i højeste grad også i kommunernes interesse, at borgernes tillid kommer op på et holdbart niveau igen, skriver formand for Det Centrale Handicapråd.
Det er i højeste grad også i kommunernes interesse, at borgernes tillid kommer op på et holdbart niveau igen, skriver formand for Det Centrale Handicapråd. Foto: Fotolia.

SAMFUNDET HAR et stort ansvar over for forældre til børn med handicap. I praksis er det kommunernes opgave at afhjælpe situationen, og det skal føles nemt at få hjælp.

Derfor bekymrer det mig at læse, at det ikke opleves sådan for Carina Andersen og 113 forældre i Odense, som det fremgår af en kronik bragt i Kristeligt Dagblad den 21. september.

Socialminister Karen Ellemann (V) har sendt kronikken til det kommunale tilsyn, som nu skal se på sagen. Tilsynets opgave er at vurdere, om kommunerne handler lovligt.

Det er selvfølgelig vigtigt, men ikke tilstrækkeligt. Uanset den juridiske vurdering i tilsynet vil det være nødvendig at gøre noget for at bedre borgernes oplevelser i møde med sagsbehandlingen.

Tidligere i år fik Det Centrale Handicapråd lavet en rapport, der viser, at forældre i Odenses oplevelse af samarbejdet med kommunen desværre ikke er unik.

Vores undersøgelse viser, at borgerne vurderer sagsbehandlingen fra kommunerne lavt på alle områder. Ikke mindst viser undersøgelsen, at borgerne ikke føler, de bliver hørt eller har indflydelse på egen situation i kontakten med kommunen.

Det er samtidig tankevækkende, at kommunale sagsbehandlere og ledere på de samme spørgsmål vurderer samarbejdet væsentligt højere.

Hvis vi ikke får gjort noget ved denne forståelseskløft, risikerer vi sag for sag at grave kløften mellem borgere med handicap og kommunerne stadig dybere. Det gør næppe sagsbehandlingen bedre.

Der er enighed mellem borgere og sagsbehandlere om, at gensidig tillid er en af de vigtigste forudsætninger for en god sagsbehandling. Det kommer frem i vores undersøgelse og danner et godt udgangspunkt for vejen videre.

Kommunerne må invitere borgerne ind til at fortælle om deres situation, og så må sagsbehandlere og ledere øve sig på at forstå den vanskelige virkelighed, som ikke altid passer naturligt i de kasser og paragraffer, man har med.

Fra den anden side har handicaporganisationerne et ansvar for at understøtte dialog og forståelse. De kommunale handicapråd kan være et oplagt sted at genetablere dialog og begynde at bygge tilliden op.

Det er i højeste grad også i kommunernes interesse, at borgernes tillid kommer op på et holdbart niveau igen.

Carina Andersen beskriver det som en sorg at få et barn med handicap. Vi skal sørge for, at forældre til børn med handicap får de bedste betingelser og vilkår til at leve gode liv med deres børn.

Tue Byskov Bøtkjær er formand for Det Centrale Handicapråd