Konfirmationsalderen skal fastholdes eller nedsættes

KIRKELIGT SET: Konfirmationsundervisningen udskydes nu mange steder til 8. klasse. Men det ville være bedre at gå den anden vej og begynde konfirmandundervisningen i 6. klasse

@-Fotobyline:TEGNING: PETER M. JENSEN
@-Fotobyline:TEGNING: PETER M. JENSEN.

Kirkeligt set

Af Jan Lindhardt

Hvilken alder skal man konfirmeres i? Hvornår træder man ind i de voksnes rækker? Folkeligt opfattes konfirmationen ofte som en slags voksenfest, hvor man er på vej ind i voksenalderen og forlader barnealderen.

Den tid, hvor det sker, hvor man får hår visse steder, hvor piger begynder at bule ud og får menstruation og drengene får sædafgang og ru stemme, så at de ikke kan bruges mere i børnekor.

Det er den tid, som man kalder puberteten, og religionsforskere taler derfor om konfirmationen som en pubertetsrite, det vil sige markeringen af overgangen mellem barn og voksen. En ritualforsker, van Gennep blev berømt på at karakterisere alle eller de fleste riter som overgangsriter, hvor man så at sige bringes fra et livsafsnit til et andet.

Tilsvarende er brylluppet den rite, hvor man går fra enlig stand til familie og dermed også bliver forpligtet på at føre slægten videre med børn. Ved dåben føres man ind i slægt og samfund, ved begravelsen føres man den anden vej: ud af slægt og samfund. Der findes mange andre rite-lejligheder, men disse fire er de vigtigste i næsten alle samfund.

Vores konfirmationsalder er fastsat i skoleloven af 1814 som afslutningen på den pligtige skolegang. Konfirmationen med undervisning er sådan set skolens, og præsten medvirker kun ved den afsluttende handling i kirken. Når Sjællands biskop J.P. Mynster tog rundt på visitation for at erfare, hvordan det gik rundt omkring i hans stift, hørte han på præsten og hans prædiken, og i skolen hørte han på læreren og hans undervisning og overhøring. Af og til foretog biskoppen også selv overhøringer for at sikre sig, at børnene vidste lidt mere, end læreren spurgte om. Ved selve konfirmationen i kirken foretog præsten også overhøring.

Men tilbage til alderen. Man kom i skole i syv-års alderen og forlod den igen efter syv år og var altså 14 år gammel. Nu er der ingen børn, der kun går i skole i syv år. Nu går man i skole mindst ni år og de fleste mere. Til gengæld er ugens timeantal blevet mindre, og timerne er også blevet kortere, mens ferierne er længere, og lærerne får mere efteruddannelse i skoletiden, så det er nok nogenlunde den samme undervisningstid, børnene får - men altså over flere år.

Måske er der en sammenhæng mellem, at skoletiden forlænges og konfirmationsundervisningen udskydes mange steder til 8. klasse. Men det er efter min mening en dårlig ide. Jeg indrømmer, at det kan være vanskeligt at undervise børn i 7. klasse, for som pædagoger siger: det er en periode hvor deres hoveder og krop er under ombygning, og det kan være besværligt at færdes på en byggeplads. Der er mange ting der skal på plads, hormoner, kønsroller, social identitet, koncentrationsevne og så videre.

Derfor vender man tilbage, når der er nogenlunde ryddet op på byggepladsen. Men efter min erfaring er man ikke nær så modtagelig for kristen visdom i 8. klasse. Også her gør man oprør mod forældre, lærere, præster og alle andre autoriteter. Og den viden, man kan få ind i deres hoveder, skal være mere reflekteret, og ligge på et højere plan. Og ingen lære eller synspunkt kan blot tilegnes, men det skal vælges og besluttes.

Forleden dag så jeg en udsendelse om kz-lejren Auschwitz, hvis formål i følge speakeren var at lære de unge at tage stilling til, at her var der gasset 1,3 millioner mennesker. Det er selvfølgelig noget vrøvl, for det er ikke noget, man kan vælge eller tage stilling til; hvis man blot er lidt normal, så vender man sig i afsky fra lejren og nazismen, som stod bag. Hvis man vælger noget andet, er man behandlingskrævende. Med det moderne valg-og-vælge-hysteri kommer man heller ikke langt i forhold til kristen forkyndelse. Er du for eksempel for eller imod kærlighed?

En bedre vej ville efter min mening at begynde konfirmandundervisningen i 6. klasse, ikke mindst fordi børn i dag ikke rigtigt er, hvad de har været. Det vil jeg gerne vende tilbage til i næste klumme om fire uger. Hvis der er nogle af læserne, der har erfaringer eller synspunkter om konfirmationsalderen, de gerne vil bringe i spil, så skriv til mig, Palæet, 4000 Roskilde eller mail: jal@km.dk.

Jan Lindhardt er biskop over Roskilde Stift