Erdogan er klar til borgerkrig for at holde på magten

Situationen i det sydøstlige Tyrkiet er foruroligende, da det, der startede sidste august som et kurdisk oprør, nu er ved at udvile sig til regulær borgerkrig, skriver Robert Ellis

Erdogan har vendt ryggen til en tipunktsaftale fra februar sidste år, som skulle bane vejen for fred mellem kurdiske PKK og den tyrkiske stat, og i stedet har han valgt et nulsumsspil, hvor han har erklæret, at oprørerne vil blive udslettet.
Erdogan har vendt ryggen til en tipunktsaftale fra februar sidste år, som skulle bane vejen for fred mellem kurdiske PKK og den tyrkiske stat, og i stedet har han valgt et nulsumsspil, hvor han har erklæret, at oprørerne vil blive udslettet. Foto: ADEM ALTAN/AFP.

SITUATIONEN i det sydøstlige Tyrkiet er foruroligende, da det, der startede sidste august som et oprør anført af PKK's ungdomsfløj YDG-H (Den Patriotiske Revolutionære Ungdomsbevægelse), som erklærede selvstyre i flere byer, nu er ved at udvikle sig til borgerkrig.

For to år siden sagde den tidligere tyrkiske parlamentariker Abdüllatif Sener, som var med til at stifte regeringspartiet AKP i 2001, at præsident Erdogan ville være indstillet på at kaste Tyrkiet ud i en borgerkrig for at klynge sig til magten, og det er det, han gør nu.

Erdogan har vendt ryggen til en tipunktsaftale fra februar sidste år, som skulle bane vejen for fred mellem kurdiske PKK og den tyrkiske stat, og i stedet har han valgt et nulsumsspil, hvor han har erklæret, at oprørerne vil blive udslettet.

Flere kurdiske byer er blevet belejret og bombarderet, og tabslisten, også blandt civile, stiger. 200.000 er allerede drevet på flugt, da deres hjem er ødelagt, og de mangler vand, mad, elektricitet og lægehjælp.

Oprøret truer nu med at brede sig til de vestlige storbyer, og i december blev Istanbuls anden internationale lufthavn Sabiha Gökcen ramt af et morterangreb udført af en PKK-fløj. Der har også været et morterangreb på en provinslufthavn i Batman i det sydøstlige Tyrkiet.

I SIN TID som premierminister og siden 2014 som præsident har Erdogan gradvist fjernet al opposition fra sekulære kræfter inden for eksempelvis militæret og retsvæsenet, og det eneste, der forhindrer ham i at opnå den totale magt igennem en forfatningsændring, er det kurdiske HDP (Folkenes Demokratiske Parti), som efter valget i november sidder på 59 ud af parlamentets 550 pladser.

AKP, som har 317 parlamentarikere, mangler 13 pladser for at kunne sende en forfatningsændring til folkeafsteming og 50 pladser for selv at kunne ændre forfatningen.

Derfor er det bydende nødvendigt for Erdogan at sætte det liberale HDP i ledtog med PKK og udråbe dem som terrorister, da HDP ved genvalget i november kun nåede over spærregrænsen på 10 procent med 10,76 procent af stemmerne. Ved valget i juni nåede HDP op på 13 procent af stemmerne og fik 80 pladser i parlamentet, men den hadske stemning, som Erdogan sidenhen har pisket op, og krigen mod PKK har ført til en tilbagegang.

Erdogan har ligeledes opfordret parlamentet og retsvæsenet til at fjerne de kurdiske deputeredes parlamentariske immunitet med henblik på retsforfølgelse for at sværte dem til i vælgernes bevidsthed som optakt til endnu et valg.

Erdogans mareridt er ikke bare udsigten til kurdisk selvstyre, men også det, der sker på den anden side af grænsen til Syrien.

Erobringen af grænsebyerne Kobani og Tel Abyad fra Islamisk Stat har gjort det muligt for det kurdiske PYD (Demokratisk Unionsparti), et søsterparti til PKK, at etablere en sammenhængende administration fra Tigris-floden ved grænsen til Irak til Eufrat-floden i det nordlige Syrien. Erdogan har udtalt, at Tyrkiet aldrig vil tillade oprettelsen af en kurdisk stat langs den tyrkiske grænse, men det er netop det, der er ved at ske.

Den manglende brik i spillet er en strækning på 98 kilometer mellem de kurdiske distrikter til øst og et kurdisk distrikt (Afrin) i det nordvestlige Syrien. Det er dette område, jihadister bruger til at rejse frem og tilbage over den tyrkiske grænse, og som Islamisk Stat bruger til at fragte olie igennem Tyrkiet. Tyrkiet har afvist en amerikansk opfordring til at lukke grænsen, og nu er kurdiske styrker i gang med at fordrive IS fra området.

Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly den 24. november sidste år var en strategisk bommert, og præsident Putin har advaret Tyrkiet om, at Rusland ikke vil nøjes med økonomiske sanktioner.

Rusland har nu opstillet S-400 jord til luft-missiler i Syrien og har lige overført fire af verdens mest avancerede kampfly, Su-35S, til Khmeimim Luftbase i Latakia, Ruslands sidestykke til Incirlik, Natos luftbase i det sydlige Tyrkiet.

Erdogan har advaret om, at Tyrkiet overvejer et indgreb i Syrien, men Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, har betegnet Erdogans planer som ”sindssyge”.

Premierminister Dmitrij Medvedev mener, at situationen kunne føre til en permanent krig eller endda en ny verdenskrig. Problemet er, at Erdogan er en desperat mand og derfor uberegnelig.

Robert Ellis kommenterer tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse.