Vi har i årtier fået serveret den politisk besluttede ændring af Danmark fra et homogent monokulturelt, men gæstfrit kristent samfund til et tokulturelt muslimsk/ekskristent samfund under overskrifter såsom frihed, åbenhed, mangfoldighed og inklusion.
Og jeg skal love for, at vi nu begynder at se konsekvenserne af den lynhurtige og stadigt accelererende ændring af Danmarks befolkningssammensætning. En af de henrivende konsekvenser er således en stadigt ekspanderende indskrænkning af de frihedsrettigheder, vi tidligere betragtede som selvfølgelige.
Til politikernes store overraskelse har det nemlig vist sig, at når man inviterer hundredtusindvis af muslimer til at bosætte sig i vores land, så tager de deres ideologi, islam, med sig og taler åbent med hinanden om de regler, man som tilhænger af ideologien skal leve efter.
Det er jo noget frygteligt noget, tænker vore politikere, men de ønsker ikke at diskriminere, og for at bekæmpe den vold, som er en del af islams kerne, vil man nu også forbyde for eksempel offentlig oplæsning af perifere bibelsteder. I lov om ”kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger”, som Folketinget er på vej til at vedtage, står der i bemærkningerne: ”Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger, vil heller ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form.”
Det er altså fra nu af i Danmark ulovligt offentligt at give udtryk for, at man er mere enig med Bibelen end med Folketingets flertal.
At bruge ordet amen efter bibeloplæsning betyder, at sandheden af det oplæste bekræftes. Altså er denne lov et forbud mod amen i kirken, så snart det, der går forud, ikke er i magthavernes smag. Ja, det tokulturelle samfund har så sandelig vidunderlige konsekvenser.
Claus Thomas Nielsen er sognepræst.