Kort sagt

Kort sagt
Foto: Iris.

Pia Kjærsgaard er selvmodsigende

Benny Blumensaat,katolsk præst, Kirkegade 58, Esbjerg

I sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 12. april, hvor Pia Kjærsgaard (DF) angriber De Konservative for at forsøge at lave politik på ryggen af Jesus samtidig med, at hun bifalder, at kristendommen er bedre end islam, er selvmodsigende.

For i samme indlæg postulerer hun, at kristendommen kun er et spørgsmål om den personlige kontakt mellem Gud og mennesket, altså privat, og ikke om det udvortes. Ja, hun postulerer ligefrem, at en religion, der i bund og grund er upolitisk, og som skal fylde mere i det offentlige rum, som De Konservative ønsker det, er besynderligt.

Besynderligt er det i allerhøjeste grad, at et politisk parti, der påberåber sig kristendommen og de kristne værdier, ønsker at forvise kristendommen til det private rum, som også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde det.

Grunden til, at islam vinder frem i Danmark og i hele den vestlige verden, er, at kristendommen ikke længere spiller en rolle i det offentlige rum, det vil sige i det sociale, kulturelle og det politiske liv, og fordi politikerne ikke tør stå ved deres tro offentligt.

Det synspunkt, at kristendommen skulle være upolitisk og blot være et kulturelt vedhæng, som er trygt at hente frem ved visse begivenheder som dåb, vielse og begravelse, er undergravende for sammenhængskraften i det danske samfund og giver grobund for alle former for ismer.

Ikke nonsens, at kristentroen er bedre

Lisbet Foss, ph.d., Rørskærvej 12, Frederiksværk

I det gamle Norden var æren bestemmende for menneskers adfærd: at tage på hærfang var ærefuldt, strådøden æreløs, hævnen legitim. En højtplaceret kvinde kunne sagtens lade sine mindre fornemme bejlere brænde inde - så kan de lære det, kan de!

Hvilket normskifte betyder ikke her den kristne tro? Javel, tvang og drab tages stadig i anvendelse (Olav den Hellige, 995-1030). Men på længere sigt bliver det tydeligt, at der er indtrådt et paradigmeskift med nye sæder, nye skikke.

Kan man så slet ikke tale om den ene religion som bedre end den anden, er det ren børnehave eller utidig selvhævdelse?

Sådan noget som imødekommenhed, ydmyghed, tilgivelse, menneskers frihed - skulle det ikke være bedre end det modsatte? Eller: tag dig af din næste, hjælp den, der trænger, elsk din fjende?

Kristendommen er klart bedre end islam

Christian Langballe folketingsmedlem og kirkeordfører for Dansk Folkeparti

Mens islam er en totalitær lovreligion, der rummer faretruende elementer som sharia og jihad, er kristendommen et lyst frihedsbudskab. Mens muslimen befinder sig i en spændetrøje af tvang, love og religiøse forordninger, er den kristne sat i frihed gennem evangeliet. Der er altså forskellen på evangeliets frihedsbudskab og Muhammeds undertrykkende og åndeligt forarmende lære. Det er klart, at det er evangeliets sandhed, der taler og betinger mine ord. Der er tale om en kvalitativ forskel. Når teologer og politikere hævder, at den kvalitative forskel mellem eksempelvis kristendom og islam ikke eksisterer, har de afskaffet kristendommen.

Dog er der selvfølgelig også tale om en kvantitativ forskel, der drejer sig om de betingede forskelle, der er mellem de kristne samfund og de islamiske samfund. I den forstand er den kristne civilisation jo også lysår foran, mens den islamiske verden befinder sig i reaktionens og mørkets tidsalder.

Selvfølgelig skal også muslimer og anderledes troende undervises i kristendom. Det manglede da bare. Danmark har været et kristent land i over 1000 år, og kristendommen har sat sit umiskendelige præg på dansk historie, kultur og selvforståelse.

Vær på vagt over for propaganda

Søren Ravnholm Karlsen stærkstrømsingeniør, Hegnet 43, Glostrup

Rusland betaler for opbakning og imødekommende ”analyser” på nettet, og den ortodokse kirke sørger for at give Putins storrussiske nationalisme en tynd, men vældigt klistret kristelig fernis.

Herhjemme får den nye zar leveret begge dele kvit og frit af Monica Papazu, der med sin namedroppende Moskva-propaganda i kronikken i Kristeligt Dagblad i fredags vil bane vejen for Østeuropas genindlemmelse i imperiet.

Vær på vagt!

Kina kan blive fremtidens fjende

Nicklas Linnemann Nielsen medlem af DSU Aalborg, Kildevej 1, Vodskov

En supermagt, som blot er på vej op og slet ikke har nået sit største endnu, er Kina. Kina regnes stadig som et udviklingsland, på trods af at de har haft virkelig positive vækstrater de seneste 30 år og også har verdens største købekraft.

Grunden til, at Kina så opfattes som et udviklingsland, er, at landets bnp pr. indbygger ligger virkelig lavt, hvilket betyder, at det er staten, der sidder på alle pengene.

Det kan godt skræmme mig, at et land der har haft så stor en succes med sin økonomi igennem de seneste 30 år, ikke har nået sit højeste endnu.

Inden for de seneste 10 år, har Kina oprustet sit militær markant. I 2013 brugte Kina lige omkring 850 milliarder kroner på dets militær, i 2014 steg det tal til 956 milliarder.

Selvom Kina har været fremme og sige, at landet ikke ønsker at gå ind i krige, så får det en til at tænke over, hvad Kina så skal bruge sådan et stort militant oprust til.

Kina har før været kendt for ikke at have nogen skrupler med at slå sin egen befolkning ihjel til ellers fredelige demonstrationer, som for eksempel studenteroprøret i 1989.

Jeg er bange for, at Kina kan blive et problem senere hen, for eksempel hvis en gal leder går hen og får magt, eller landet bliver arrogant og tror, det kan gøre, hvad det vil, uden at andre lande vil blande sig.

Jeg synes, vi skal sørge for at være på vagt og ikke lade Kina blive for magtfuldt og ustoppeligt.

Danske politikere bør mande sig op

Jørgen Sejergaard sognepræst i Karlebo Sogn, Bygvænget 703, Kokkedal

Tak til paven for at tale højt om tyrkernes folkedrab på armenierne, Kristeligt Dagblad for at skrive om det den 13. april. Det er imidlertid ikke kun armenske historikere, der mener, at tyrkerne begik folkemord, men bortset fra nogle af de tyrkiske historikere er det alverdens historikere, der mener det.

Tyrkerne begik folkemord på armenierne. Den danske gesandt i Istanbul skriver i Det Osmanniske Riges sidste år om, hvorledes ”tyrkerne” begik folkemordet. Den osmanniske stat er nedlagt, men både det tyrkiske folk og resterne af det armenske folk består. Tyrkerne bør offentligt indrømme folkemordet, undskylde over for armenierne, eventuelt give dem en landstrimmels adgang til havet som erstatning og give alverdens forskere adgang til samtlige arkiver i landet, som har med Første Verdenskrig at gøre.

Og de danske politikere burde mande sig op til også at kalde tyrkernes overgreb for et folkemord.