Hurra for Hartlings holdning til eutanasi
INGER OTTESEN spidskandidat for Kristendemokraterne i Nordjylland
Aktiv dødshjælp - eutanasi - eller drab på begæring er et dilemma i Danmark. Dejligt at læse Ole J. Hartlings holdning til emnet i Kristeligt Dagblad den 19. maj. Hvem er vi som mennesker, der mener at kunne værdisætte, hvilket liv der er værd at bevare?
Hvem skal vurdere, at det er uværdigt at være i en særlig form for menneskelig tilstand? Når dette bliver overgivet til et rent humanistisk samfund, så vil et livs værdi komme til at afhænge af den herskende dagsholdning.
Kristendemokraterne er imod aktiv dødshjælp, idet det degraderer mennesket til et objekt. Det stiller ikke alene den døende i et problemfelt, men også familien og lægen, der skal udføre ”hjælpen”.
Hvem lider af historiedemens?
GERDA THORSAGER Engpibervej 16, Frederiksværk
Bjørn Thomassen mener i et debatindlæg den 19. maj, at Morten Helveg Pedersen (R) lider af historiedemens. Det skal jeg ikke blande mig i, men vil nøjes med at glæde mig over, at den katolske kirke i dag går ind for religionsfrihed.
Sådan har det imidlertid ikke altid været. Må jeg minde om, at historisk har religionsfrihed og tolerance været ikke-eksisterende i katolicismen. Anderledes blev det ikke under og med Reformationen, hvor en Pandoras æske af religionskrige mellem katolikker og protestanter brød ud over en lang periode.
På den tid var man enten troende eller ikke-troende, eller man troede på det forkerte. Så var man kætter, og det blev folk brændt for.
Det var først med nationalstatens fremvækst i 1800-tallet, at tolerance blev en værdi på visse områder, da religionen fik en underordnet rolle i forhold til nationalstaten.
Spørgsmål til Monica Papazu
MARIANNE OLSEN Ringstedgade 67, Næstved
Der var mange fine tanker i Monica Papazus kronik den 19. maj i Kristeligt Dagblad. Og skildringer af komplicerede sammenhænge, der gjorde indtryk.
Men teksten var skåret til på en mærkelig måde; derfor spørger jeg: Har kronikøren mon hørt om situationen i Ukraine? Jeg tror nemlig ikke, at ”Vestens hjerteløshed” er så hjerteløs endda.
I Vesten har mange stor taknemmelighed til alle de allierede styrker, der dengang, om ikke absolut, fik nedkæmpet nazismen. Men i denne verden lever vi ikke kun i fortiden og med minderne. Vi lever også i situationen, og den kan man ikke bare set bort fra, vel?
Muhammeds himmelfart
GEOFFREY CAIN Rebekkavej 5, Hellerup
Kristeligt Dagblads artikel om Muhammeds himmelfart den 15. maj citerer som kilde den muslimske historiker Ishaq (død 767).
Dog uden at nævne, at Ishaq hverken omtaler Palæstina eller Jerusalem, men placerer ”den fjerneste moské” - hvor Muhammed siges at være landet undervejs på sin natrejse til himmels - i Syrien. Og dér følger han blot Koranen, hvor Jerusalem og Palæstina heller ikke er nævnt.