Hvem skal nu betale?

KNUD HELD-HANSEN Juelsparken 2, 2. tv., Aalborg SØ

Den græske syge er der ikke noget nyt i. Allerede i første klasse lærte vi at låne. Det nye er, at Grækenland hverken kan eller vil betale sin astronomiske gæld.

En folkeafstemning i Danmark om det samme ville føre til samme resultat. Hvis man kan blive fri for at betale sin gæld og få andre til det, ja, hvorfor så ikke?

Situationen svarer lidt til en landmand, som fyldte sten på sin hestevogn. I tvivl om, hvor meget hesten kunne trække, overbeviste han sig selv om, at hvis hesten kunne trække den, kunne den nok også trække den, og den og den sten, han smed op på læsset. Men hallo... det er jo dybt uansvarligt.

Ikke desto mindre har det været filosofien hos Grækenlands långivere. Som långiver påtager man sig et ansvar for, at låntager nu også er i stand til at betale. Gyldne løfter og hensigter er ikke nok; der må foretages en kreditvurdering som grundlag for ethvert lån.

Det er med andre ord gak i låget nu at komme og tro, at man kan klippe håret af en skaldet. Ligesom at påstå, at grækerne hænger på hele regningen. Enhver bankmand ved, at dårlig långivning er fyringsgrund. Det samme synes ikke at være tilfældet med Grækenlands uansvarlige og grådige långivere.

Spørgsmålet om, hvem der nu skal betale, er meget enkelt at besvare. Långiverne hænger på gælden på grund af letsindig omgang med betroede midler. Efter en gældssanering skal nye lån til grækerne gøres betingede af reformer i landet, som det er sket i andre EU-lande.

Lån og afstemninger

INGE GOLDMANN Trægården 7, Roskilde

Gad vide, hvad de øvrige EU-lande ville stemme, hvis der også blev en ja- eller nej-afstemning blandt dem.

Mon ikke det ville blive et rungende nej til at give grækerne flere penge?