Husk at tage hensyn til mindretallet

Jakob Mortensenmedlem af Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelses bestyrelse, Baungårdsvej 1 C, Vejen

Med baggrund i de seneste dages artikler i Kristeligt Dagblad om valg af præst savner jeg en sætning, der handler om hensyntagen til mindretallet, når der skal vælges ny præst i sognet.

Biskoppen over Ribe Stift, Elof Westergaard, udtaler, at han ikke blander sig i, hvilken kategori af præst menighedsrådene ønsker sig. Dette er forståeligt og rigtigt - forudsat at biskoppen i sin rådgivning gør meget ud af at orientere menighedsrådene om deres ansvar over for sognets mindretal.

Reglerne foreskriver jo, at mindretallet skal tilgodeses ved valg af præst, så vidt det er muligt, hvilket det jo altid vil være i de sogne, hvor der er mere en én præst. Det bør således være biskoppernes pligt at gribe ind, der hvor præstevalget alene sker på demokratiets vilkår, og hvor mindretallet, som i øvrigt ofte er det mest trofaste mod kirken, derfor ikke får den præst, det har krav på.

Ved at vise mindretallet det fornødne hensyn lever man bedst op til mottoet om, at folkekirken skal være rummelig. Ved at udleve dette motto vil flugten fra folkekirken minimeres, ligesom de mange arbejdsløse, bibeltro præster, der ofte deler kirkesyn med mindretallet, vil kunne komme til orde i kirken.

Så er den igen gal med ældrebomben

Poul Henckel Augustenborggade 21 C, 6. tv., Aarhus C

Jamen, jamen. Nu er det også galt med ældrebomben i udkantsområderne. Vi har længe kæmpet med ældrebyrden i stakkels Danmark, og nu vil den så eksplodere i Udkantsdanmark.

Politikerne gør ikke noget; hvorfor? Det vil jo koste de ældres stemmer, hvis man forestillede sig, at man simpelthen udryddede (fjernede, eller hvad man nu kaldte det) alle, når de nåede pensionsalderen. Men det skaber problemer med landets finanser at have uproduktive personer, der bare nasser på samfundet.

Har de ældre i deres arbejdstid været dem, der skabte det velfærdssamfund, Danmark er så stolt af? Det er da nok muligt, men nu er de ikke en økonomisk gevinst, men en belastning.

Hvis man nu indførte aktiv dødshjælp, så skulle der måske ikke så meget pres til, før ældre mennesker fattede, at de havde haft deres tid. De havde gjort deres indsats, og nu ville det så være samfundsøkonomisk på sin plads, om de erkendte, at samfundet ville være bedst tjent med, om de trak stikket.

Jeg tror, at mange ældre føler sig uønskede, hver gang de hører om ældrebyrden, og hvor dyrt det er med plejepersonale, mad og så videre.

Er det politikernes og mediernes stille håb, at folk selv finder ud af den bedste løsning, eller er det på tide at fjerne ordene fra ordbogen, når det drejer sig om, hvor stor en belastning de ældre er for Danmarks økonomi?