AMERIKANSKE droneangreb på påståede terrormål i Pakistan har gennem årene kostet tæt ved 4000 civile ofre. Civile tabstal i Irak gennem 13 år påregnes at være lige under 200.000. Sådan kunne man blive ved og ved. Så svimlende civile tabstal er massakrer.
Med hensyn til danske bombetogter i Irak kan jeg oplyse følgende: En major i Fællesværnskommandoen besvarede pr. telefon mit spørgsmål, om antallet af dræbte fjender og civile havde nogen form for opgørelse. Svaret var et klart nej. Tilføjet lød det: Vi har ingen landtropper, derfor. Oversat til hverdagssprog: Vi bomber i blinde.
Desværre glemte jeg at spørge om, hvem der udpegede bombemålene og hvordan, når vi ikke har folk på landjorden. Måske taler majoren ikke sandt: Måske har man grimme tal for civile tab, kort sagt det, der eufemistisk heddercollateral damage (det modsatte af sidegevinst.) Hvad der er værst, er ikke let at afgøre: Intet kendskab til tab eller grimme tal, man ikke vil ud med?
SOM BEKENDT var atombomberne over Hiroshima og Nakasaki verdenshistoriens største terrorangreb. Skarpt forfulgt på deres førstepladser var terrorbombningerne af tyske byer, som vi allierede mente at have retfærdige begrundelser for at udføre. Byerne smadredes, folk spiste rotter, og de døde rådnede på gaderne. Lavt sat dræbtes 600.000 tyske borgere.
Det er tankevækkende, at når man som vi og vores allierede mener at have en retfærdig sag, så er civile tab ikke noget at snakke om. De civile dør i en god sags tjeneste.
Massakrer af civile vietnamesere og cambodjanere under Vietnamkrigen var svære at gøre op i tal. Det skønnes i cambodjanernes tilfælde at være 800.000 civile ofre. Tab, som den tidligere udenrigsminister Henry Kissinger havde hovedansvaret for, og alene derfor må han regnes for historiens største ikke-straffede krigsforbryder.
EN ENGELSK EKSPERT i krigsstrategi udtalte sidste år til dagbladet Information, at han rystede på hovedet af vores og vores allieredes krigsførelse. Det er håbløst at bombe fra luften, når det er landjord, der kæmpes om. Men det gør ikke indtryk på de folkevalgte politikere og krigsministeriet.
Aktualiseret fortæller det altså os, at det er håbløst at bekæmpe IS fra luften. Ikke desto mindre er der taget en politisk beslutning om, at det skal vi bidrage til, hvis man kalder på os.
Man må ønske, at danske politikere en dag vil overhøre USA’s kalden. Og så burde dansk krigsdeltagelse eller ej lægges ud til folkeafstemning. Det er invaliderende for danske borgeres selvfølelse og for demokratiet, at vi intet har at skulle have sagt om dansk krigsførelse.
Eske Holm, forfatter og danser, Teglbakken 21, Rudkøbing