Farisæerne har kronede dage

Frem for som Flemming Priem og mange med ham farisæisk at tryne andre med ”kristen moral” var det ønskeligt, om de ud fra deres personlige ”kristne moral” præsenterede konstruktive forslag til løsning af vores fælles samfundsproblemer, skriver debattør

Er det kristen moral at invitere 20.000, 50.000 eller 100.000 flygtninge - eller en halv million eller en hel, eller fem millioner ”ind i varmen og dele vores måltid”, mens resten af verdens 50 millioner flygtninge står udenfor i kulden og sulter?, spørger debattør. Her en redningsbåd med flygtninge i Middelhavet.
Er det kristen moral at invitere 20.000, 50.000 eller 100.000 flygtninge - eller en halv million eller en hel, eller fem millioner ”ind i varmen og dele vores måltid”, mens resten af verdens 50 millioner flygtninge står udenfor i kulden og sulter?, spørger debattør. Her en redningsbåd med flygtninge i Middelhavet. Foto: Darrin Zammut Lupi/MOAS.EU/dpa.

Flemming Priem spørger i Kristeligt Dagblad den 4. juli: ”Skal jeg væmmes ved mit land?”. Hvortil er at svare: Det må du selv om!

Væmmelsen skyldes Dansk Folkepartis ”fremmedfjendske holdninger”.

Samtidig med at han stempler kainsmærket i panden på andre, minder han ”sagtmodigt” (læs selvretfærdigt) om ”lignelsen om den barmhjertige samaritaner” og anbringer sig bekvemt blandt de gode, der ønsker at ”dele vores måltid (velfærdsstaten)” med et ikke nærmere angivet antal flygtninge, hvis der - vel at mærke - er ”kristen moral tilbage i os”.

Det er aldeles gratis for Flemming Priem at ville dele velfærdsstaten med andre, for den er hverken skabt af ham eller mig eller vores generation, men af generationer af bønder, husmænd, tyende, arbejdere - hårdt medtaget af slid og slæb og afsavn.

De har overdraget os ”velfærdsstaten” for at forvalte den ansvarligt og give den videre til næste generation - frem for at rutte med godset.

Aldeles gratis er det også at forlange ”kristen moral” af andre end sig selv.

Og når Flemming Priem er så ivrig efter at påberåbe sig Jesus, så står det ham jo frit for - på netop Jesu anbefaling - at sælge alt, hvad han ejer, give det til de fattige og så slå følge med ”den boligløse vandreprædikant”.

Selvfølgelig er det et spørgsmål, om ”der er kristen moral tilbage i os”, men det er et større spørgsmål, hvad kristen moral er - sådan i almindelighed og ikke bare noget, nogen ”sagtmodigt” (selvretfærdigt) forlanger af andre, fordi de vil have deres vilje.

Skal begrebet overhovedet give mening, er det noget, han og jeg kan forlange af os selv.

Gør vi det, får vi nok at bestille - så meget, at der slet ikke bliver tid til at tvivle, om der er ”kristen moral” tilbage i de andre. Den findes kun som konkret handling her og nu, ikke som abstrakt norm for den ene eller anden politiske/ideologiske holdning.

Er det udtryk for kristen moral at være for fri abort - eller imod? Er det ”kristen moral” at være for EU - eller imod?

Er det ”kristen moral” at være for bredden af landbrugets randzoner - eller imod? Er det kristen moral at invitere 20.000, 50.000 eller 100.000 flygtninge - eller en halv million eller en hel, eller fem millioner ”ind i varmen og dele vores måltid”, mens resten af verdens 50 millioner flygtninge står udenfor i kulden og sulter?

Frem for som Flemming Priem og mange med ham farisæisk at tryne andre med ”kristen moral” var det ønskeligt, om de ud fra deres personlige ”kristne moral” modigt - og med den risiko for at tage fejl, der er alles vilkår - præsenterede konstruktive, gennemtænkte forslag til løsning af vores fælles, komplicerede og besværlige samfundsproblemer.

Johannes H. Christensen, pastor emeritus, Ordrupvej 27, 2. tv., Charlottenlund