I Brødremenighederne bevares mindet om de døde

Efterårsstemning med gyldne blade på træerne og løvfald. Assistens Kirkegård er en kirkegård på ...

Brødremenigheden i Christiansfeld og ligeledes i udlandet er om nogen forvaltere af kristendommen og bevarer mindet om deres døde til evig tid, skriver debattør. Billedet her er fra Assistens kirkegård. Foto: Pia Hansen/BAM / Scanpix Denmark

Brødremenigheden i Christiansfeld er om nogen forvaltere af kristendommen og bevarer mindet om deres døde til evig tid, skriver Preben Dammeyer

DEN 5. FEBRUAR skrev chefredaktøren i avisens lederartikel, at i modsætning til jødisk og muslimsk begravelseskultur er der i kristendommen ikke nogen forestilling om evig gravfred.

Det er jeg ikke enig i, idet herrnhuterne - brødremenighederne - bevarer gravstederne over deres døde.

Brødremenigheden i Christiansfeld og ligeledes i udlandet er om nogen forvaltere af kristendommen og bevarer mindet om deres døde til evig tid. Nogle af mine aner har tilhørt brødremenigheder i århundreder. Min tiptiptipoldefar er begravet 1798 på Gudsageren i Christiansfeld.

En anden tiptiptipoldefar er begravet 1833 i Gnadau i Sachsen-Anhalt, tipoldefar Johann Heinrich Dammeyer er begravet 1875 i Neudietendorf i Thüringen, og min oldemor er begravet i Christiansfeld 1923. Min oldefar var sindssyg, han døde og blev begravet i Slesvig, og hans grav findes ikke.

MIN KONE OG JEG har besøgt de nævnte gravsteder på brødremenighedernes gudsagre foruden utallige andre nært beslægtedes gravsteder. Vi har tænkt på mine forfædre og -mødre, og således er der ikke nogen hurtig glemsel.

Historieløsheden dominerer ikke i disse tilfælde, som redaktøren skrev.

Brødremenigheden har dybe tanker om deres døde. Jeg citerer direkte fra ”Brødremenigheden - en levende tradition” af Helge Rønnow:

”Gudsageren er et billede på den menighed, der er hos Jesus derhjemme, i grunden er den en menighedsforsamling, en kirkesal, hvor brødrene ligger på den ene side af midtergangen og søstrene på den anden, akkurat som man i gammel tid havde mændene siddende på den ene side af midtergangen og kvinderne på den anden side.

Sådan var det ikke bare i Brødremenigheden, men i enhver kirke. Dette, at Gudsageren er indrettet som en kirkesal, har nok også sammenhæng med slutningslitaniets ord: 'Ære være Ham i den menighed, der venter på Ham her og i den, der er hos Ham derhjemme!'. Gudsageren er billedet på den menighed, der er hos Gud derhjemme. Den er billedet på dem, der hviler til opstandelsens morgen.”

Vedrørende kirkegården i Risskov er jeg fuldstændig enig med redaktøren. Jeg er født i Aarhus og har mange gange cyklet forbi det psykiatriske hospital og den smukt beliggende kirkegård i Risskov - det er en ugerning at nedlægge denne kirkegård.

Preben Dammeyer, Hyacintvej 8, Randers