Kirken er ikke bare et museum

Der bør oprettes en rådgivende instans sammensat af folk, der har forståelse for, at kirkerummet er et liturgisk rum - og ikke et museum, mener sognepræst

Hvem skal vurdere, hvad der er god kunst og hvad der er god kunst i kirkerummet? Det spørgsmål har i den forgangne uge skabt debat. Billedkunstnere skal ikke vurdere andre billedkunstnere, skriver dagens debattør
Hvem skal vurdere, hvad der er god kunst og hvad der er god kunst i kirkerummet? Det spørgsmål har i den forgangne uge skabt debat. Billedkunstnere skal ikke vurdere andre billedkunstnere, skriver dagens debattør. Foto: Paw Wegner Gissel.

KRISTELIGT DAGBLAD har under overskriften ”Kirker trodser eksperters advarsler om kunst” lørdag den 9. maj skrevet om ”Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst”. Folkekirkens stifter har i flere tilfælde godkendt ny kunst i kirkerne på trods af, at udvalget har frarådet det.

Billedkunstneren Karin Birgitte Lund, tidligere formand for udvalget, udtalte, at ”det er trist, at stifterne ikke lytter mere til udvalget. Det er trods alt folk, der har beskæftiget sig med kunst et helt liv. Man skal huske, at vores kirker er et stort museum, og det er uhyre vigtigt at værne om dem”.

Udtalelsen er netop udtryk for problemet: at udvalget mangler indsigt i, hvad kirkekunst i det hele taget er. Når den tidligere formand udtaler, at kirkerne er et stort museum, afslører det tydeligt, at hun ikke har nogen forståelse for, hvad et kirkerum er.
 

Udvalget er netop ikke ”den højeste sagkundskab”. Det er sammensat af ret tilfældigt valgte billedkunstnere uden særlig ekspertise, når det drejer sig om forholdet mellem kirke, menighed, gudstjeneste og billedkunst. Rådets kommentarer til forslag om ny kirkekunst er derfor ofte uden saglig begrundelse og bygger på manglende forståelse for et kirkerums betydning som liturgisk rum. At være udøvende billedkunstner er ikke i sig selv et udtryk for, at man har den indsigt, der skal til for at rådgive om kunst i kirkerne. Det er urimeligt, at billedkunstnere skal vurdere andre billedkunstnere.

RÅDET HAR AFVIST kunstværker af høj kvalitet af betydelige, internationalt anerkendte kunstnere. Der er biskopper, som har betydeligt mere indsigt i kirkekunst end udvalget. Og man skal ikke tro, at alle menighedsråd er ignoranter, når det drejer sig om kirkekunst. Kan udvalget i det hele taget henvise til blot en grundig teologisk, liturgisk-æstetisk redegørelse fra udvalget selv? Dets opfattelse af menighedsrådene er i høj grad nedvurderende og udtryk for arrogance.

Der er eksempler på, at ny kunst i kirkerne er problematisk, men ikke i det omfang, rådet giver udtryk for. Blot et enkelt eksempel på udvalgets fejlagtige bedømmelse: Trón-dur Paturssons udsmykning af Skørping Kirke, som er et fornemt eksempel på det bedste i ny dansk kirkekunst skabt af en af de bedste kirkekunstnere i tiden, blev ikke anbefalet af udvalget. Der kunne gives adskillige eksempler på, hvordan det har afvist stor ny kunst.

Det er udvalget selv, der har kørt sig ud på et sidespor. Jeg vil foreslå, at stifterne ikke længere skal rådspørge udvalget. Der er ingen virkelig indsigt at hente der. Dets kommentarer blæser i vinden.

Menighedsrådene har brug for rådgivning og ønsker den gerne. Der kan nedsættes et udvalg af kirkemisteriet bestående af virkelige eksperter. Der er en række folk, der på højt plan har arbejdet med kirkekunst, og som har skrevet vægtige værker om denne kunst.

Et sådant udvalg kunne give menighedsrådene en værdifuld hjælp, der er bygget på indsigt, og som er uvildig. Der bør oprettes en rådgivende instans sammensat af folk, der har forståelse for, at kirkerummet er et liturgisk rum - og ikke et museum.

Kaj Mogensen er sognepræst