Hvis man tager ord ud af Jesu mund, som om han aldrig selv skulle have sagt dem, men de blot er tillagt ham, kan man få Bibelen til at sige hvad som helst.
Hele kristendommen bliver fordrejet, hvis Jesus ikke skulle have hævdet, at han som sand Gud og sandt menneske er vejen, sandheden og livet - i bestemt form!
Alligevel er det, hvad den stockholmske domprovst frimodigt vover at gøre, sådan som det refereres i Kristeligt Dagblad den 22. august. Og den københavnske domprovst følger tilnærmelsesvis i samme spor.
Anders Gadegaard mener åbenbart, at Jesu Kristi far er den ene og samme Gud, som jøder og muslimer forholder sig til. Jeg har svært ved at se, hvordan der kan være tale om sand tilbedelse.
Ingen kommer til Faderen uden ved mig, siger Jesus. Ingen kender Faderen, uden at Sønnen åbenbarer ham ved sin Ånd for et menneske. En fornægtelse heraf er at fremholde et andet gudsbillede end det bibelske.
Jeg er enig i, at intet menneske er uden for Guds omsorg. Godhedens Gud er almægtig til at vise sin barmhjertighed, når og hvor han vil. Og vi hverken kan eller skal sætte grænser. Men Guds omsorg for sine skabninger er ikke direkte identisk med hans kærlighed og indgriben til frelse fra evig død og fortabelse.
At der kan være længsel efter sandhed, handlinger i kærlighed, tilbedelse af noget guddommeligt i religioner er ikke ensbetydende med, at der er tale om den sande gudserkendelse, som vi har i gudsåbenbaringen og inkarnationen Jesus Kristus.
Hvis det tilsidesættes - i velmente tværreligiøse intentioner og tolerance - at der kun er evig frelse at få ved tro på Jesus Kristus som sandheden, vejen og livet, så forfalskes evangeliet. Kirkens kald og mission til at forkynde det kristne budskab gøres dybest set irrelevant.
For så er der frelse på mange måder, hvis alle veje fører til Gud. Og hvis alle frelses uanset, så er vi ikke evigt afhængige af Guds kærlighed, som alene er givet os i Jesus Kristus ved hans død og opstandelse.
Gadegaard bifalder ikke den svenske dagsorden med at afskrive bestemte bibelvers og kalder det håbløst, fordi så er der ingen grænse, og ”man ender med at opløse hele kristendommen”.
Jeg er enig i dette, men for mig at se havner Gadegaard alligevel dér, hvor han afsvækker Jesu radikale budskab om sin frelsende guddommelighed og begynder den opløsende vej for sand kristendom, når Jesus ikke længere står som den eneste sande vej til den treenige Gud, sådan som Bibelen har åbenbaret det.
Vi skal møde jøder, muslimer og alle andre i deres søgen efter fællesskab med Gud - og måske endda blive overrasket over, hvordan han virker.
Vores opgave som kirke er ikke først og fremmest at bekræfte dem i deres egen religiøsitet, men at vove i kærlig frimodighed at fastholde budskabet om Jesus Kristus som apostlen Peter, når han proklamerede, at ”der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved”. (Ap.G. 4,12).
Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission i Danmark og valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke