Kristendomskundskab skal fastholdes frivilligt

De Radikale Venstres politik har altid villet sikre mindretallene i skole og kirke.

Hvordan har du det med at være både kristen og radikal? Det spørgsmål har jeg fået tit og besvaret det med ét ord: Godt.

På opfordring uddyber jeg det nu: Det Radikale Venstre er det af de gamle partier, som oftest har diskuteret eksistentielle og religiøse spørgsmål; men på luthersk vis skelner det konsekvent mellem det åndelige og det verdslige regimente.

Der er to kerneområder hos de radikale: hensynet til de svageste og frisindet. Frisind vil sige: Jeg ved, hvor jeg står med min tro og mine holdninger, og dermed kan jeg sætte dig i frihed, der har andre rødder end jeg. Partiet er antifundamentalistisk.

Netop frisindet i åndelige spørgsmål medførte, at Kirkeministeriet blev oprettet i 1916 under regeringen Zahle. Pastor Arboe Rasmussen var af et enigt bispemøde blevet indstillet til at miste sit embede som præst i folkekirken for udtalelser, der stred mod kirkens lære. Sagen endte i Højesteret, men menighedsrådet i Vaalse på Falster ville have ham som præst i deres sogn. Da biskoppen ikke ville føre tilsyn med ham, satte de grundtvigske, radikale kirkefolk hælen i, og resultatet blev en særlov, så regeringen skulle føre tilsyn med Vaalse-præsten. Pastor Th. Poulsen blev kirkeminister, og siden har Kirkeministeriet været selvstændigt.

Den frisindede politik har altid villet sikre mindretallene i skole og kirke. Grundt-vigianere, missionsfolk, baptister, ateister og nu muslimer føler sig sikret af den radikale frihedspolitik.

I folkeskolen skal kristendomsundervisningen sikres, og det vil også være tilfældet i fremtiden, selv om et spinkelt flertal på landsmødet for nylig gik ind for religionsundervisning.

Den grundtvigske og radikale Jørgen Jørgensen skrev som minister egenhændigt formålsparagraffen til folkeskolelovene i 1937 og 1958, hvor kristendomsundervisningen er nævnt. Hans partifælder K. Helveg Petersen, Helge Larsen, Ole Vig Jensen og Margrethe Vestager har stået for samme linje, og Marianne Jelved og Mar-grethe Vestager har nu efter landsmødet for nylig givet udtryk for, at den radikale folketingsgruppe ikke vil give køb, når det gælder kristendomsundervisningen. Fritagelsesparagraffen kan benyttes af forældre, der ønsker det. Sådan er det, og sådan skal det forstås i en frisindet lovgivning.

Asger Baunsbak-Jensen er tidligere undervisningsdirektør