Med en stor ceremoni i Berlin fejrede tyske toppolitikere og muslimer i sidste uge 10-året for Den Tyske Islam-Konference, men ifølge kritikere er der ingen grund til at feste.
For selvom repræsentanter for den tyske regering og nogle af landets største muslimske organisationer hvert år siden 2006 har mødtes for at fremme integration og gensidig forståelse, går det den gale vej med at skabe harmoni mellem islam og demokrati.
Det mener blandt andre den tyrkisk-fødte sociolog Necla Kelek, som deltog i konferencen fra begyndelsen og frem til 2009.
”Islam-konferencen er efter min mening mislykkedes,” siger hun til den tyske radiostation Deutschlandfunk.
Konferencen lider under, at konservative organisationer forsøger at gennemtvinge deres politiske krav, mens politikere undviger presserende spørgsmål som ligestilling mellem kønnene, siger hun.
”Jeg har for eksempel forsøgt at pålægge de muslimske samfund ligestilling mellem mænd og kvinder, og at det kun skal være muligt at gå med hovedtørklæde fra det 14. leveår. Men disse punkter er ikke blevet tematiseret,” siger hun.
Tyskland står over for store udfordringer, efter at landet sidste år tog flere hundrede tusinde muslimske flygtninge ind og siden er blevet rystet af to terrorangreb begået af flygtninge, som efter eget udsagn handlede i overensstemmelse med islam.
Den tyske højreekstremisme er også taget til. I sidste uge blev en brandbombe smidt mod en moské i Dresden, og søndag blev byens overborgmester tilsvinet af demonstranter med ordet ”folkeforræder”, fordi han mødtes med lokale imamer.
De muslimske deltagere ved islamkonferencen bør gå foran med at vise deres solidaritet over for det tyske samfund, men det er aldrig sket, mener Necla Kelek. Tyrkiske organisationer, især Den Tyrkisk-Islamiske Union (Ditib), er eksempelvis fortsat tæt knyttet til den tyrkiske regering, mener hun.
”Man ser det helt frem til i dag, at deres hjem er Tyrkiet, og at de ikke har kunnet bidrage til et fællesskab og en fælles præsentation af det tyske samfund, men fortsætter med at afgrænse sig fra de ikke-troende, fra tyskere, fra de andre,” siger hun og henviser til de tusindvis af tyrkere i Tyskland, der gik på gaden til fordel for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, som efter et mislykket kupforsøg i juli har strammet grebet om det tyrkiske samfund.
Formanden for det kurdiske samfund i Tyskland, Ali Ertan Toprak, har også tidligere deltaget i konferencen, og ifølge ham er ”fremmedgørelsen blevet markant større, især når det gælder emner som et fælles værdisystem og loyalitet over for den tyske stat,” siger han ifølge internetmediet Deutsche Welle.
Indenrigsminister Thomas de Maiziere fra forbundskansler Angela Merkels kristeligt-demokratiske parti CDU ser mere positivt på islam-konferencens resultater.
”Vi har opnået en masse,” siger han ifølge Deutsche Welle og tilføjer, at konferencen er en ”garanti for håndgribelige resultater”.
Blandt andet kan imamer nu få undervisning i islamisk teologi på fem universiteter, og islam er blevet del af pensum i religionsundervisningen på skoler, siger de Maiziere, som opfordrer muslimer til at styrke tilhørsforholdet til Tyskland og konfrontere islamistisk terror.
Den føderale formand for Det tyrkiske samfund i Tyskland, Gökay Sofuoglu, ser også positivt på konferencen.
”Man er gået fra at tale over hovedet på hinanden til at tale med hinanden og har dermed fået skabt de rette incitamenter. Muslimer har været med til at forme samfundet,” siger han til avisen Frankfurter Rundschau.
Ifølge generalsekretær for Muslimernes Centralråd i Tyskland Aiman Mazyek er målet med konferencen først og fremmest, at islam opnår ”institutionel lighed med andre religioner i Tyskland”, siger han til Deutsche Welle.
Men fokus bør ligge på islams problemer med vold, mener den algiersk-fødte tyske islamforsker Abdel-Hakim Ourghi. De seneste år har den tyske regering kun inviteret repræsentanter for muslimske organisationer til konferencen og ikke uafhængige røster. Det er en stor fejl, for de deltagende organisationer repræsenterer kun omkring 15 procent af landets godt fire millioner muslimer, siger han til nyhedsmagasinet Spiegel.
”De yderligtgående vil kun give brændstof til én ting: Den kollektive undertrykkelse af det faktum, at muslimer har et problem med vold. De islamistiske mordere beder jo ikke i kirker, men i moskéer. De sætter deres lid til Koranen og profetens traditioner, så det er man da nødt til at beskæftige sig med.”